PEER GYNT Qp.23 (1876)


Texto: Un poema dramático de Henrik Ibsen (1867)


Música escénica para orquesta, soprano y coro.


AKT II


Scene 3
No. 5 Peer Gynt Og Sæterjentene

TRE SÆTERJENTER
(løber over Bakkerne, skrigende og syngende)
Trond i Valfjeldet! Bård og Kåre!
Troldpak! Vil I sove i Armene vore?

PEER GYNT
Hvem skiger I efter?

JENTERE
Efter Trold! Efter Trold!

FØRSTE JENTE
Trond! Far med Lempe!

ANDEN JENTE
Bård! Far med Vold!

TREDJE JENTE
I Sælet står alle Koverne tomme!

FØRSTE JENTE
Vold er Lempe!

ANDEN JENTE
Og Lempe er Vold!

TREDJE JENTE
Fattes der Gutter, en leger med Trold!

ALLE TRE
Fattes der Gutter, en leger med Trold!

PEER GYNT
Hvor er Gutterne da?

ALLE TRE
(skoggerleende; peger Fingre ad ham)
De kan ikke komme!

FØRSTE JENTE
Min kaldte mig både for Kjærest og Frænke.
Nu er han gift med en halvgammel Enke.

ANDEN JENTE
Min mødte en Tatertøs nord i Lien.
Nu traver de to på Fantestien.

TREDJE JENTE
Min tog Løsungen vor afdage.
Nun står hans Hoved og griner på en Stage.

ALLE TRE
(De vender sig mod Bjergnuterne.)
Trond i Valfjeldet! Bård og Kåre!
Troldpak! 
Vil I sove i Armene vore?

PEER GYNT
(står med et Spring imellem dem)
Jeg er tre Hoders Trold, 
og tre Jenters Gut!

JENTERE
Er du slig Karl, du?

PEER GYNT
I får dømme tillslut!

FØRSTE JENTE
Till Sælet!

ANDEN JENTE
Till Sælet!

TREDJE JENTE
Vi har Mjød!

PEER GYNT
Lad den flomme!

ALLE TRE
Denne Lørdagsnatt skal ingen Kover stå tomme!

ANDEN JENTE
(kysser ham)
Han gnistrer og sprutter som glohede Jernet!

TREDJE JENTE
(liegeså)
Som Barneøjne fra svarteste Tjernet.

(Peer Gynt danser i flokken. Jenterne slipper Peer
Gynt, gjør lange Næser mod Bjergnuterne, skriger 
og synger, mens han blir et Øjeblik i Forgrunden
kjæmpende med sig selv)

JENTERNE
Trond i Valfjeldet! Bård og Kåre!
Troldpak! 
Fik I sove i Armene vore?


PEER GYNT
Huen sturen og Tanken kåd.
I Øjet Latter; i halsen Gråd!

(Peer Gynt kaster sig ind imellem Jenterne og 
danser under det Følgende, geberdende sig vildere 
og vildere bort over Høiderne med dem)

Scene 6
I Dovregubbens Hall

(Dovregubbens Kongshall. Stor Forsamling 
af Hoftrolde, Tomtegubber og Hougmænd.
Dovregubben i Højsædet med Krone og Spir. 
Hans Børn og nærmeste Slægtninge till begge 
Sider. Peer Gynt står for ham. Stærk Røre i 
Salen. De ældre Trolde synge, de yngere danse. 
Sang og Dans ledsages af truende Bevægelser 
mod Peer Gynt.)

KOR AF TROLDE
Slagt ham! Kristenmands Søn har dåret
Dovregubbens veneste Mø!

(Lidt efter lidt kommer Troldene i en truende 
Nærhed af Peer Gynt, og vil tillslut gå ham 
ind på Livet )

EN TROLDUNGE
Må jeg skjære ham i Fingren?

KOR AF TROLDE
Slagt ham!

EN ANDEN TROLDUNGE
Må jeg rive ham i Håret?

KOR AF TROLDE
Slagt ham!

EN TROLDJOMFRU
Hu hei; lad mig bide ham i Låret!

KOR AF TROLDE
Slagt ham!

TROLDHEX
(med en Slev)
Skal han lages till Sodd og Sø?

KOR AF TROLDE
Slagt ham!

EN ANDEN TROLDHEX
(med den Retterkniv)
Skal han steges på Spidd 
eller brunes i Gryde?

KOR AF TROLDE
Slagt ham!

DOVREGUBBEN
Isvand i Blodet!

PEER GYNT
(jaget af Troldungerne)
Slipp mig, Djævelstøj!

(vil opp gjennem Skorstenspiben)

TROLDUNGERNE
Tomtegubber! Nisser!
Bid ham bag!

PEER GYNT
Au!

(vil ned gjennem Kjælderlemmen)

TROLDUNGERNE
Stæng alle Ridser!

HOFTROLDET
Hvor de morer sig, de små!

PEER GYNT
(til en Troldunge, der har bidt sig fast i hans Øre)
Vil du slippe, dit Skarn!

(De kjæmpe)

HOFTROLDET
(slar ham over Fingrene)
Tag varsomt, Slyngel, på et kongeligt Barn!

PEER GYNT
Et Rottehul — !

(løber derhen)

TROLDUNGERNE
Nissebror! Det må du spære!

PEER GYNT
Den Gamle var fæl; de Unge er værre!

TROLDUNGERNE
Flæng ham!

PEER GYNT
Ak; den, der var liden som en Mus!

TROLDUNGERNE
(myldrer omkring ham)
Stæng Gjærde!

PEER GYNT
(grædende)
Ak; var jeg en Lus!

(Almindelig Jagt på Peer Gynt rundt hele Scenen.)

TROLDUNGERNE
Stæng Gjærde! Stæng Gjærde!
Flæng ham! Flæng ham!

(Peer Gynt faller om, Troldungerne 
kaster sig over ham)

Nu i Synet på ham!

PEER GYNT
(begravet i Trolddyngen)
Hjælp, Mor, jeg dør!

(Kirkeklokker ringer langt borte.)

EN TROLDUNGE
Bjelder i Fjeldet! 
Det er Svartekjolens Kjør!

(Troldene flygter under Bulder og hylende 
Skrig. Hallen styrter sammen. Alt forsvinder.)

Scene 7
Peer Gynt og Bøygen

(Bælmørke. Peer Gynt høres at hugge 
og slå omkring sig med stor Gren.)

PEER GYNT
Giv Svar! Hvem er du?

EN STEMME I MØRKET
Mig selv!

PEER GYNT
Af Vejen!

STEMMEN
Gå udenom, Peer! Den er stor nok, Hejen.

PEER GYNT
(vil igjennem på et andet Sted, men støder imod)
Hvem er du?

STEMMEN
Mig selv. Kan du sige det samme?

PEER GYNT
Jeg kan sige hvad jeg vil; og mit Sverd kan ramme!
Agt dig! Hu hei, nu falder det knusende!
Kong Saul slog hundred; Peer Gynt slog tusende!

(slår og hugger)

Hvem er du?

STEMMEN
Mig selv.

PEER GYNT
Det dumme Svar
kan du gjemme; det gjør ikke Sagen klar.
Hvad er du?

STEMMEN
Den store Bøygen!

PEER GYNT
Nå, så!
Før var Gåden svart; nu tykkes den grå.
Af Vejen, Bøyg!

STEMMEN
Gå udenom, Peer!

PEER GYNT
Igjennem!

(slår og hugger)

Han faldt!

(vil frem, men støder imod)

Hå,hå! Er her fler?

STEMMEN
Bøygen, Peer Gynt! En eneste en.
Det er Bøygen, som er sårløs, og Bøygen, som fik Men.
Det er Bøygen, som er død, og Bøygen, som lever.

PEER GYNT
(kaster Grenen)
Værget er troldsmurt; men jeg har Næver!

(slår sig igjennem)

STEMMEN
Ja, lid på Næverne; lid på Kroppen.
Hi, hi, Peer Gynt, så rækker du Toppen.

PEER GYNT
(kommer igjen)
Atter og fram, det er lige langt; 
ud og ind, det er lige trangt!
Der er han! Og der! Og rundt om Svingen!
Best som jeg er ude, står jeg midt i Ringen. 
Nævn dig! Lad mig se dig! Hvad er du for noget?

STEMMEN
Bøygen.

PEER GYNT
(famler omkring)
Ikke dødt. Ikke levende. Slimet, tåget.
Ingen Skikkelse heller! Det er som at tørne
i en Dynge af knurrende halvvågne Bjørne!

(skriger)

Slå fra dig!

STEMMEN
Bøygen er ikke gal!

PEER GYNT
Slå!

STEMMEN
Bøygen slå ikke.

PEER GYNT
Kjæmp! Du skal!

STEMMEN
Den store Bøygen vinder uden at kjæmpe.

PEER GYNT
Var her bare en Nisse, som kunde mig prikke.
Var her bare så meget, som et å̈rsgammelt Trold!
Var her bare noget at slås med. Men det er her ikke. 
Nu snorker han! Bøyg!

STEMMEN
Hvad godt?

PEER GYNT
Brug Vold!

STEMMEN
Den store Bøygen vinder altid med Lempe.

PEER GYNT
(bider sig i Arme og Hænder)
Klør og flængende Tænder i Kjødet!
Jeg må kjende Dryppet af mit eget Blod.

(Der høres som Vingeslag af store Fugle.)

FUGLESKRIG
Kommer han, Bøyg?

STEMME I MØRKET
Ja; Fod for Fod!

FUGLESKRIG
Alle Systre langt borte!
Flyv frem till Mødet!

PEER GYNT
Skall du berge mig, Jente, så gjør det snart!
Glan ikke ned for dig, lud og bøjet. 
Spændebogen! Kyl ham den bent i Øjet!

FUGLESKRIG
Han vimrer!

STEMMEN
Vi har ham!

FUGLESKRIG
Systre! Skyd Fart!

PEER GYNT
For dirt, at kjøbe sig Livet till
for slig en Times tærende Spil.

(synker sammen)

FUGLESKRIG
Bøyg, der stupte han!
Tag ham! Tag ham!

(Klokkeringning og Salmesang høres langt borte.)

BØYGEN
(svinder ind till entet og siger i et Gisp)
Han var for stærk. Der stod Kvinder bag ham.



AKT III


Scene 4
Åses Død 

(Åse ligger for Døden i Sengen)

PEER GYNT
(Kaster en Snor om Stolen, hvor Katten 
ligger, tager en Kjæpp i hånden og sætter 
sig foran på Sengefoden)
Hypp! Vil du rappe dig, Svarten!
Mor, du fryser vel ej?
Jo-jo; det kjendes på Farten,
når Grane lægger ivej!

ÅSE
Kjære Peer, hvad er det som ringer?

PEER GYNT
De blanke Dumbjelder, Mor!

ÅSE
Hu, neij da, hvor hult det klinger!

PEER GYNT
Nu kjører vi over en Fjord.

ÅSE
Jeg er rædd! Hvad er det som bruser
og sukker så underlig vildt?

PEER GYNT
Det er Granene, Mor, som suser
på Moen. Sidd bare stillt.

ÅSE
Det gnistrer og blinker langt borte.
Hvor kommer den Lysningen fra?

PEER GYNT
Fra Slottets Ruder og Porte.
Kan du høre, de danser?

ÅSE
Ja.

PEER GYNT
Udenfor står Sankt Peder
og byder dig stige ind.

ÅSE
Hilser han?

PEER GYNT
Ja, med Hæder,
og skjænker den sødeste Vin.

ÅSE
Vin! Har han også Kager?

PEER GYNT
Ja, da! Et smækkfuldt Fad.
Og salig Provstinden lager
dig Kaffe og Eftermad.

ÅSE
Å, Kors; kommer vi to sammen?

PEER GYNT
Så tidt og så jævnt du vil.

ÅSE
Å nej da, Peer, for en Gammen
du kjører mig, Stakkar, till!

PEER GYNT
(smækker med Pisken)
Hypp; Vil du rappe dig, Svarten!

ÅSE
Kjære Peer, du kjører vel rett?

PEER GYNT
(smækker igjen)
Her er brede Vejen.

ÅSE
Den Farten,
den gjør mig så låk og trætt.

PEER GYNT
Der ser jeg Slottet sig højne;
om lidt så er Kjørslen slut.

ÅSE
Jeg vil ligge og lukke Øjne
og lide på dig, min Gut!

PEER GYNT
Rapp dig, Grane, min Trver!
I Slottet er Stimlen stor;
mod Porten de myldrer og kaver.
Nu kommer Peer Gynt med sin Mor!
Hvad siger du, Herr Sankt Peter?
Får ikke Mor slippe ind?
Jeg mener du længe leder,
før du finder så ærligt et Skind.
Om mig vil jeg ikke snakke;
jeg kan vende ved Slottets Port.
Vil I skjænke mig, tar jeg tilltakke;
hvis ej, går jeg lige-nøjd bort.
Jeg har digtet så mangen Skrøne,
som Fanden på Prækestol,
og skjældt min Mor for en Høne,
fordi hun kagled og gol.
Men hende skal I agte og hædre
og gjøre det rigtig tillags;
her kommer ingen bedre
fra Byggderne nutilldags. 
Ho-ho; der har vi Gud Fader!
Sankt Peder, nu får du dit!
"Hold opp med de Kjøgemester-Lader;
Mor Åse skal slippe frit!"



AKT IV



Scene 5
Tyven og Hæleren

(Tidlig Morgen. Stenet Egn med Udsigt ind over 
Ørken. På den ene Side en Fjeldkløft og en Hule. 
En Tyv og en Hæler i Kløften med Kejserens Hest 
og Klædning. Hesten, rigt oppsadlet, står bunden 
till en Sten, Ryttere langt borte.)

TYVEN
Lansernes Tunger
slikkende, spillende, 
se, se!

HÆLEREN
Jeg føler alt Knappen
i Sandet trillende!
Ve, ve!

TYVEN
(folder Armene over Brystet)
Min Fader var Tyv;
hans Søn må stjæle.

HÆLEREN
Min Fader var Hæler;
hans Søn må hæle.

TYVEN
Din Lod skal du bære;
dig selv skal du være.

HÆLEREN
(lytter)
Fodtrin i Krattet!
På Flugt! Men hvor?

TYVEN
Hulen er dyb
og Profeten stor!

(De flygter og lader Tyvekosterne i Stikken.)

Scene 6
Arabisk Dans

(Telt hos en Araberhøvding, ensomt på en Oase. 
Peer Gynt i sin østerlandske Dragt hvilende på 
Hynder. Han drikker Kaffe og røger af en lang Pibe.
Anitra og en Flok Piger danser og synger for ham.)

PIGERNES KOR
Profeten er kommen!
Rør Fløjten og Trommen!
Profeten, Herren, den alting vidende,
till os er han kommen
over Sandhavet ridende!
Profeten, Herren, den aldrig fejlende,
till os er han kommen
gjennem Sandhavet sejlende!
Rør Fløjten og Trommen;
Profeten, Profeten er kommen!

(Anitra danser. Dansen antager en blidere Karakter)

ANITRA
Hans Ganger er Mælken, den hvide,
som strømmer i Paradisets Floder.
Bøj eders Knæ! Sænk eders Holder!
Hans Øjne er Stjerner, blinkende, blide.
Intet Jordbarn tåler
Glansens Glans af de stjerners Stråler!
Gjennem Ørken han kom.
Glud og Perler sprang frem på hans Bryst,
hvor han red blev det lyst.
Bag ham for Mørke,
Samum og Tørke.
Han, der herlige, kom!
Gjennem Ørken han kom
som en Jordsøn pyntet.
Kaba, Kaba står tom.
Han har selv forkyndt det!

PIGERNES KOR
Profeten er kommen! etc.

(Pigerne danser under dæmpet Musik)

Scene 7
Peer Gynts Serenade

(Måneskinsnatt. Palmelund udenfor Anitras Telt. 
Peer Gynt med en arabisk Luth i Hånden sidder 
under et træ. Hans Skjægg og Hår er studset; han 
ser betydeligt yngre ud.)

PEER GYNT
(Spiller og synger)
Jeg stængte for mit Paradis
og tog dets Nøgle med.
Det bar tillhavs for nordlig Bris,
mens skjønne Kvinder sit Forlis
på Havsens Strand begræd.

Mod Syd, mod Syd, skar Kjølens Flugt
de salte Strømmes Vand.
Hvor Palmen svajer stolt og smukt,
i Krans om Oceanets Bugt,
jeg stak mit Skib i Brand.

Ombord jeg steg på Slettens Skib,
et Skib på fire Ben.
Det skummed under Piskens Hieb, 
jeg er en flygtig Fugl; o, grib, 
jeg kviddrer på en Gren!

Anitra, du er Palmens Most,
det må jeg sande nu!
Ja, selv Angoragjedens Ost
er næppe halvt så sød en Kost,
Anitra, ak, som du!

Scene 8
Peer Gynt og Anitra

(Karavanvej. Oasen langt tillbage i det fjerne. 
Peer Gynt på sin hvide Hest, jager gjennem 
Ørken. Han har Anitra foran sig på Sadelknappen)

ANITRA
Lad være, jeg bider!

PEER GYNT
Du lille Skalk!

ANITRA
Hvad vil du?

PEER GYNT
Vil? Lege Due og Falk!
Føre dig bort! Gjøre gale Streger!

ANITRA
Skam dig! En gammel Profet!

PEER GYNT
Å, Vås!
Propeten er ikke gammel, din Gås!
Synes du dette på Alderdom peger?

ANITRA
Slipp! Jeg vil hjem!

PEER GYNT
Nu er du kokett!
Tænk, hjem! Till Svigerfar! 
Det var nett!
Vi gale Fugle, af Buret fløjne,
tør aldrig mere komme ham for Øjne.
Desuden, min Unge, på samme Sted
bør man ikke for længere Tid slå sig ned;
man minster i Agt, 
hvad man vinder i Kjendskab, —
især, når man kommer som Profet eller sligt.
Flygtigt skal man vise sig, gå som et Digt.
Det var s'gu på Tid at Besøget fik Endskab.
Det er vakklende Sjæle, disse Slettens Sønner; 
tillslut vanked hverken Virak eller Bønner.

ANITRA
Ja, men er du Profet?

PEER GYNT
Jeg er din Kejser!

(vil kysse hende)

Nej se, hvor den lille Hakkespætt knejser!

ANITRA
Giv mig den Ring, som sidder på din Finger.

PEER GYNT
Tag, søde Anitra, det hele pøjt!

ANITRA
Dine Ord er Sange! Lifligt de klinger!

PEER GYNT
Saligt, at vide sig elsket så højt!
Jeg vil af! Jeg vil lede Hesten, som din Slave!

(rækker hende Ridepisken og stiger af)

Se så, min Rose, min dejlige Blomst;
her vil jeg gå i Sandet og kave
till jeg rammes af et Solstikk og får min Bekomst.
Jeg er ung, Anitra; hav det for Øje!
Du får ikke veje mine Fagter så nøje.
Spas og Spilopper er Ungdoms Kriterium!
Hvis altså ikke din Ånd var så tung,
så vilde du skjønne, min yndige Nerium, 
din Elsker gjør Spilopper, 
ergo er han ung!

ANITRA
Ja, du er ung. Har du flere Ringe?

PEER GYNT
Ikke sandt? Der; grams! Som en Bukk kan jeg springe!
Var her Vinløv i Nærheden, skulde jeg mig kranse.
Ja minsæl er jeg ung! Hej, jeg vil danse!

(danser og synger)

Jeg er en lyksalig Hane!
Hakk mig, min lille Tippe!
Ej! Hopp! Lad mig trippe! 
Jeg er en lyksalig Hane!

ANITRA
Du sveder, Profet; jeg er angst du skal smelte; 
rækk mig det tunge, som dingler i dit Bælte.

PEER GYNT
Ømme Bekymring! Bær Pungen for stedse; 
uden Guld er elskende Hjerter tillredse!

(danser og synger igjen)

Unge Peer Gynt er en Galfrands; 
han ved ikke på hvad Fod han vil stå.
Pytt, sa'e Peer; — pytt, lad gå!
Unge Peer Gynt er en Galfrands!

ANITRA
Frydfuldt, når Profeten i Dansen træder!

PEER GYNT
Visvas med Profeten! — Lad os bytte Klæder!
Hejsan! Trækk ud!

ANITRA
Din Kaftan blev for lang,
din Livgjord for vid 
og din Strømpe for trang!

PEER GYNT
Eh bien!

(knæler)

Men gjør mig en hæftig Sorg; 
det er sødt for elskende Hjerter at lide!
Hør, når vi kommer hjem till min Borg.

ANITRA
Till dit Pafadis; — har vi langt at ride?

PEER GYNT
Å, en tusende Mile.

ANITRA
Forlangt!

PEER GYNT
O, hør; 
du skal få den Sjæl, som jeg lovte dig før.

ANITRA
Ja, takk; jeg hjælper mig uden Sjæl.
Men du bad om en Sorg 

PEER GYNT
(rejser sig)
Ja, Død og Plage!
En voldsom, men kort, for en to-tre Dage!

ANITRA
Anitra lyder Profeten! Farvel!

(Hun smækker ham et dygtigt Rapp over Fingrene 
og jager i lynende Fart tillbage gjennem Ørknen. 
Peer Gynt lidt efter lidt adstadig og betænksom,
trekker om en Stund Tyrkerklæderne af, Stykke 
for Stykke. Tilsidst tar han sin lille Rejsehue opp 
og står atter i sin europæiske Dragt)

Scene 10
Solveigs Sang


(Sommerdag. Højt oppe mod Nord. En Hytte 
i Storskogen. Åben Dør med en stor Trælås.
Rensdyrhorn over Døren. En Flok Gjeder ved
Husvæggen. En middelaldrend Kvinde, lys og 
smuk, sidder og spinder udenfor i Solskinnet.)

SOLVEYG
(hensunken i sig selv, hun er just 
holdt op at stelle med Rokken)
Kanske vil der gå både Vinter og Vår,
og næste Sommer med, og det hele År,
men engang vil du komme, det ved jeg visst;
og jeg skal nok vente, for det lovte jeg sidst.

(sagte nynnende idet hun sysler med 
Rokken. Hun lader Rokken hvile.)

Gud styrke dig, hvor du i Verden går,
Gud glæde hvis du for hans Fodskammel står
Her skal jeg vente till du kommer igjen;
og venter du hisst oppe, 
vi træffes der, min ven.



AKT V


Scene 1, 2
Peer Gynts Hjemfart. 

Stormfull Aften på Havet. Skipsforliset

(Under Land mellom Skjær og Brændinger. Skibet 
går under. I Skodden skimtes Jollen med to Mænd. 
En Brottsjø fylder den; den kantrer; et Skrig høres;
derpå alt stille en Stund. Lidt efter lidt kommer
Bådhbælvet tillsyne. Peer Gynt dukker opp nær 
ved Hvælvet)

PEER GYNT
Hjælp! Båd fra Land! Hjælp! Jeg forgår!
Frels, Heer Gud, — som skrevet står!

(klamrer sig fast till Bådkjølen)

Scene 5
Solveig synger i Hytten


SOLVEYG
(synger i Hytten)
Nu er her stellet till Pinsekveld.
Kjære Gutten min, langt borte,
kommer du vel,
når kommer du vel?
Har du tungt at hente, så und dig Frist; 
jeg skal nok vente;
jeg lovte så sidst.
Har du tungt at hente, så und dig Frist; 
jeg skal nok vente;
jeg lovte så sidst.

Scene 6
Nattscene

(Natt. Furumo. En Skogbrand har hærget. 
Forkullede Træstammer milevidt indover. 
Hvide Tåger hist og her over Skogbunden. 
Peer Gynt løber over Moen.)

PEER GYNT
Aske, Skodde, Støv for Vinden, 
her er nok at bygge af!
Stank og Råddenskab for inden;
alt ihob en kalket Grav.
Digt og Drøm og dødfødt Viden
lægger Fod om Pyramiden;
over den skal Værket højne
sig med Trappetrin, af Løgne.
Flugt for Alvor, Sky for Anger,
som et Skilt på Toppen pranger,
fylder Domsbasunen med sit:
Petrus Gyntus Cæsar fecit!

(lytter)

Hvad for Gråd af Barnerøster?
Gråd, men halvt på Vej till Sang. 
Og for Foden triller Nøster!

(sparker)

Væk! I gjør mig Stien trang!

(stanser og lytter)

NØSTERNE
(på Jorden)
Vi er Tanker;
du skulde tænkt os.
Pusselanker;
du skulde skjænkt os.

PEER GYNT
(går udenom)
Livet har jeg skjænkt till En; 
det blev Fusk og skjæve Ben.

NØSTERNE
Tillvejrs vi skulde
som skakende Røster, 
og her må vi rulle
som Grågarns-Nøster.

PEER GYNT
(snubler)
Nøste! Dit fordømte Drog!
Spænder du for Far din Krog?

(flygter)

VISSNE BLADE
(flyver for Vinden)
Vi er et Løsen;
du skulde stillet os!
Se, hvor Døsen
har ynkeligt pillet os!
Ormen har ædt os
i alle Bugter,
vi fik aldrig spredt os
som Krans om Frugter.

PEER GYNT
Fåfængt var dog ej jer Fødsel; 
lægg jer stillt og tjen som Gjædsel.

SUSNING I LUFTEN
Vi er Sange;
du skulde sunget os.
Tusende Gange
har du knuget og tvunget os.
I din Hjertegrube
har vi ligget og ventet; 
vi blev aldrig hentet.
Gift i din Strube!

PEER GYNT
Gift i dig, dit dumme Stev!
Fik jeg Tid till Vers og Væv?

(skyder Snarvej)

DUGGDRÅBER
(drysser fra Grenene)
Vi er Tårer,
der ej blev fældte.
Isbrodd, som sårer,
kunde vi smelte.
Nu sidder Brodden
i Bringen lodden
Såret er lukket;
vor Magt er slukket.

PEER GYNT
Takk; - jeg gråd i Rondesvalen, -
fik dog lige fuldt på Halen!

BRÆKKEDE STRÅ
Vi er Værker;
du skulde øvet os!
Tvivl, som kværker,
har krøblet og klævet os.
På yderste Dagen
vi kommer i Flok
og melder Sagen, 
så får du nok!

PEER GYNT
Kjæltringstreger! Tør I skrive
mig tillbogs det negative?

(haster afsted)

ÅSES STEMME
(langt borte)
Tvi, for en Skydsgut!
Hu, du har væltet mig!
Sne faldt her nys, Gut!
Stygt har den æltet mig. 
Galt har du kjørt mig.
Peer, hvor er Slottet?
Fanden har forført dig
med Kjæppen i kottet!

PEER GYNT
Bedst, en Stakkar væk sig skynder.
Skal en bære Fandens Synder,
må en snart i Bakken segne; 
de er tunge nok, ens egne.

(løber)

Scene 10
Pinsesalme: "Velsignede Morgen"

KIRKEFOLK
(synger på Skogstien)
Velsignede Morgen,
da Gudsrigets Tunger
traf Jorden som flammende Stål!
Fra Jorden mod Borgen
nu Arvingen sjunger
på Gudsrigets Tungemål.

Scene 11
Solveigs Vuggevise

(Peer Gynt klynger sig fast og skjuler 
Ansigtet i Solveigs Skjød. Solen rinder)


KNAPPESTØBERENS STEMME
(bag Huset)
Vi træffes på sidste Korsveien, Peer;
og så får vi se,  om; jeg siger ikke mer.

SOLVEYG

(hæver sit Hoved, synger sagte)
Sov du, dyreste Gutten min!
Jeg skal vugge dig, jeg skal våge. 
Gutten har siddet på sin Moders Fang.
De to haf leget hele Livsdagen lang.
Gutten har hvilet ved sin Moders Bryst
hele Livsdagen lang. 
Gud signe dig, mim Lyst!
Gutten har ligget till mit Hjerte tætt
hele Livsdagen lang. 
Nu er han så trætt.
Sov du, dyreste Gutten min!
Sov! sov!
Jeg skal vugge dig, jeg skal våge.
Sov! sov!

KIRKEFOLK
(synger på Skogstien)
Velsignede Morgen,
da Gudsrigets Tunger
traf Jorden som flammende Stål!
Fra Jorden mod Borgen
nu Arvingen sjunger
på Gudsrigets Tungemål.

SOLVEYG
Jeg skal vugge dig, jeg skal våge.
Sov og drøm du, Gutten min!




ACTO II


Escena 3
Peer Gynt y las pastoras

TRES PASTORAS
(en lo alto, corriendo, gritando y cantando)
¡
Trond de Valfjeldet! Bård y Kåre!
¡Manada de trolls! ¿Queréis dormir en nuestros brazos?

PEER GYNT
¿A quién llamáis con esos gritos?

LAS MUCHACHAS
¡A los trolls! ¡A los trolls!

LA PRIMERA MUCHACHA
¡Trond! ¡Ven con delicadeza!

LA SEGUNDA MUCHACHA
¡Bård! ¡Ven con violencia!

LA TERCERA MUCHACHA
¡Todas las habitaciones de la barraca están vacías!

LA PRIMERA MUCHACHA
¡Violencia es delicadeza!

LA SEGUNDA MUCHACHA
¡Y delicadeza es violencia!

LA TERCERA MUCHACHA
¡En vez de mozos, nos divertimos con los trolls!

LAS TRES
¡En vez de mozos, nos divertimos con los trolls!

PEER GYNT
Pero, entonces,  ¿dónde están los mozos?

LAS TRES
(a carcajadas y apuntando con el dedo hacia él)
¡No pueden venir!

LA PRIMERA MUCHACHA
El mío me llamaba queridita y cariño...
¡Y ahora, va y se casa con una viuda!

LA SEGUNDA MUCHACHA
El mío encontró una gitana en el norte...
¡Y ahora, los dos vagabundean por los caminos!

LA TERCERA MUCHACHA
El mío me hizo perder a nuestro retoño...
¡Ahora su cabeza hace muecas clavada en una estaca!

LAS TRES
(se vuelven hacia la montaña)
¡Trond de Valfjeldet! ¡Bård y Kåre!
¡Manada de trolls! 
¿Queréis dormir en nuestros brazos?

PEER GYNT
(de un salto se planta entre ellas)
¡Soy un troll de tres cabezas, 
o un mozo para tres muchachas!

LAS MUCHACHAS
¿Eres acaso tú un hombre?

PEER GYNT
¡Júzgalo al terminar!

LA PRIMERA MUCHACHA
¡A la barraca!

LA SEGUNDA MUCHACHA
¡A la barraca!

LA TERCERA MUCHACHA
¡Tenemos hidromiel!

PEER GYNT
¡Que fluya!

LAS TRES
¡El sábado noche ningún lecho ha de estar vacío!

LA SEGUNDA MUCHACHA
(al besarlo)
¡Arde y chisporrotea como un hierro candente!

LA TERCERA MUCHACHA
(también lo besa)
Como ojos de niño en el más negro estanque...

(Peer Gynt baila con ellas. Las muchachas se 
alejan dirigiendo sus grandes narices haciaa lo 
alto de la montaña, chillando y cantando, mientras 
él baila por un instante solo)

LAS MUCHACHAS
¡Trond de Valfjeldet! ¡Bård y Kåre!
¡Manada de trolls!... 
¿Queréis dormir en nuestros brazos?


PEER GYNT
¡El espíritu se entristece y el pensamiento vuela!
¡Los ojos ríen y la garganta llora!

(Peer Gynt se reúne con las 
muchachas y baila frenéticamente 
con ellas sobre la colina)

Escena 6
En casa del Viejo de Dovre (Rey de la Montaña)

(Salón Real del Rey de la Montaña donde está
reunida la asamblea de trolls, gnomos y trasgos. 
El Viejo de Dovre está sentado en el trono, con 
cetro y corona. Sus hijos y parientes más próximos 
le rodean. Peer Gynt permanece ante él. Gran 
tumulto en la sala. Los trolls más viejos cantan, 
los más jóvenes bailan, mientras  hacen gestos 
de amenaza hacia Peer Gynt)

CORO DE TROLLS
¡Matadle! ¡Un hijo de cristianos ha seducido
a la hija más bella del Viejo de Dovre!

(Los trolls se aproximan más y 
más a Peer Gynt y sus gestos se 
hacen aún más amenazadores)

UN TROLL JOVEN
¿Puedo cortarle un dedo?

CORO DE TROLLS
¡Matadle!

OTRO TROLL JOVEN
¿Puedo arrancarle el cabello?

CORO DE TROLLS
¡Matadle!

UNA TROLL
¡Jo, jo, dejadme morderle una pierna!

CORO DE TROLLS
¡Matadle!

UNA BRUJA TROLL
(con un cucharón)
¡Lo coceremos en caldo de salmuera!

CORO DE TROLLS
¡Matadle!

OTRA BRUJA TROLL
(con un cuchillo de cocina)
¿Y si lo asáramos a la parrilla?  
¿Hervirlo en una marmita?

CORO DE TROLLS
¡Matadle!

EL REY DE LA MONTAÑA
¡Mantengamos la sangre fría!

PEER GYNT
(perseguido por los trolls jóvenes)
¡Dejadme, canalla infernal!

(trata de huir por la chimenea)

TROLLS JÓVENES
¡Trolls! ¡Duendes!
¡Mordámosle el trasero!

PEER GYNT
¡Au!

(trata de levantar la trampilla de la cueva)

TROLLS JÓVENES
¡Cerrad todos los agujeros!

UN TROLL VIEJO
¡Cómo se divierten estos pequeños!

PEER GYNT
(a un joven troll, que le está mordiendo una oreja)
¡Quieres soltarme, bestia!

(Luchan)

UN TROLL VIEJO
(golpeándole en los dedos)
¡Ten respeto, granuja, con un niño de la realeza!

PEER GYNT
¡Una ratonera!...

(corre hacia ella)

TROLLS JÓVENES
¡Hermanos duendes! ¡Cerradle el paso!

PEER GYNT
El viejo es malvado, ¡pero los jóvenes son peores!

TROLLS JÓVENES
¡Descuartizadle!

PEER GYNT
¡Ah, si yo fuera tan pequeño como un ratón!

TROLLS JÓVENES
(rodeándole)
¡Estrechad el cerco!

PEER GYNT
(lamentándose)
¡Ah, si fuera como un piojo!

(Todos corren tras de Gynt)

TROLLS JÓVENES
¡Estrechad el cerco! ¡Estrechad el cerco!
¡Descuartizadle! ¡Descuartizadle!

(Cuando Peer Gynt tropieza y cae al 
suelo, los trolls se arrojan sobre él)

¡Sacadle los ojos!

PEER GYNT
(sepultado por jóvenes trolls)
¡Socorro, madre, me muero!

(Se oye el repicar de campanas de una iglesia)

TROLLS JÓVENES
¡Cencerros en la montaña! 
¡Son las vacas de "Sotana Negra"!

(Los trolls huyen entre el bullicio y los gritos. 
La sala se viene abajo. Todo desaparece.)

Escena 7
Peer Gynt y el troll de Etnedal

(Profunda oscuridad. Se escucha como 
Peer Gynt sacude al aire una gran vara)

PEER GYNT
¡Dame una respuesta! ¿Quién eres?

UNA VOZ EN LA OSCURIDAD
¡Yo mismo!

PEER GYNT
¡Fuera de mi camino!

LA VOZ
¡Date la vuelta, Peer! La montaña es bien grande.

PEER GYNT
(quiere ir hacia otro lado, pero tropieza con algo)
¿Quién eres?

LA VOZ
Yo mismo. ¿Puedes tú decir otro tanto?

PEER GYNT
¡Puedo decir lo que quiero y mi espada puede cortar!
¡Ten cuidado! ¡Eh, ahora la haré caer con todo su peso!
¡El rey Saúl mató a cientos; Peer Gynt matará a miles!

(golpea)

¿Quién eres?

LA VOZ
Yo mismo.

PEER GYNT
¿Esa estúpida respuesta es lo único que puedes darme?
 No dice nada claro.
¿Quién eres?

LA VOZ
¡El gran Boigen!

PEER GYNT
¡Ah, ya!
El enigma estaba negro y ahora se pone gris.
¡Fuera del camino, Boigen!

LA VOZ
¡Date la vuelta, Peer!

PEER GYNT
¡Cruzo!

(golpea)

¡Cayó!

(quiere seguir, pero tropieza de nuevo.)

¡Oh! ¡Oh! ¿Hay más?

LA VOZ
¡El Boigen, Peer Gynt! ¡El único!
Es al indestructible Boigen a quien has golpedo.
¡El boigen está muerto y el Boigen está vivo!

PEER GYNT
(arrojando la rama)
Este arma está embrujada; ¡pero tengo mis puños!

(golpea al aire)

LA VOZ
Sí, fíate de los puños, fíate de tu cuerpo...
¡Ji, ji, Peer Gynt, así no alcanzarás la cumbre!

PEER GYNT
(volviendo)
Adelante o atrás, es lo mismo de largo...
dentro y fuera, ¡lo mismo de estrecho!
¡Está aquí! ¡Y allí! ¡Y siempre me rodea!
Creo que salgo, pero siempre estoy en el círculo...
¡Di tu nombre! ¡Déjame verte! ¿Qué cosa eres?

LA VOZ
El Boigen.

PEER GYNT
(tanteando a su alrededor)
No estás muerto. No estás vivo. Viscoso, brumoso.
¡Sin forma! ¡Es como pelearse
con una camada de osos gruñones y medio dormidos!

(gritando)

¡Golpéame tú!

LA VOZ
¡El Boigen no está tan loco!

PEER GYNT
¡Golpea, golpea!

LA VOZ
El Boigen no golpea.

PEER GYNT
¡Pelea! ¡Vamos!

LA VOZ
El gran Boigen vence sin pelear.

PEER GYNT
Si fueses un duende que pudiera pellizcarme...
¡Si fueses un troll, de apenas un año!
Si fueses algo que aplastar... Pero no eres nada de eso.
¡Ataca! ¡Boigen!

LA VOZ
¿Y bien?

PEER GYNT
¡Emplea la violencia!

LA VOZ
El gran Boigen vence con delicadeza.

PEER GYNT
(mordiéndose brazos y manos)
¡Que uñas y dientes me desgarren la carne!
¡Tengo que sentir fluir las gotas de mi propia sangre!

(Se escucha el batir de las alas de grandes pájaros)

VOZ DE PÁJARO
¿Aún astás aquí, Boigen?

LA VOZ EN LA OSCURIDAD
Sí, con pie firme.

VOZ DE PÁJARO
Hermanas en la lejanía
¡volad hasta encontradnos!

PEER GYNT
Si quieres salvarme, muchacha, ¡date prisa!
No agaches la cabeza ni, tímida, bajes la mirada...
¡El libro de himnos! ¡Tíraselo directo a los ojos!

VOZ DE PÁJARO
¡Ya flaquea!

LA VOZ
¡Le tenemos!

VOZ DE PÁJARO
¡Hermanas! ¡Venid rápido!

PEER GYNT
Demasiado caro se paga
una hora de tan agotador juego.

(desvanecido)

VOZ DE PÁJARO
¡Ya ha caído el Boigen!
¡Cógedle! ¡Cógedle!

(Sonido de campanas y canto de salmos a lo lejos.)

EL BOIGEN
(jadeante, se deshace en la nada)
Era una hembra demasiado fuerte para mí... 



ACTO III


Escena 4
Muerte de Aase

(Aase yace en su lecho de muerte)

PEER GYNT
(Ata con una cuerda la silla donde descansa 
el gato a la cama, coge un bastón a modo de 
fusta y se sienta en el borde de la cama)
¡Arre! ¡Apresúrate, negrito!
Madre, ¿de verdad no tienes frío?
¡Jo, jo, qué bien se va 
cuando Grane va a trote!

AASE
Peer querido, ¿qué es lo que se oye?

PEER GYNT
¡Las alegres campanillas del trineo, madre!

AASE
¡Oh, no, no es eso, suena como a hueco!

PEER GYNT
¡Ahora cruzamos el fiordo!

AASE
¡Tengo miedo! ¿Qué ese rugido que oigo,
ese suspirar tan extraño y salvaje?

PEER GYNT
Son las píceas, madre, que gimen
en el páramo. Estate tranquila.

AASE
Algo brilla y resplandece en la lejanía...
¿De dónde viene esa luminosidad?

PEER GYNT
De las ventanas y puertas del castillo.
¿Puedes oír cómo bailan?

AASE
Sí.

PEER GYNT
En la puerta está San Pedro,
y te pide que entres.

AASE
¿Da la bienvenida?

PEER GYNT
Sí, con honores,
y te ofrece vino del más dulce.

AASE
¡Vino! ¿Tiene también pasteles?

PEER GYNT
¡Sí, claro! Una bandeja repleta.
Y allí, la difunta mujer del pastor,
te sirve café y confituras.

AASE
¡Ah, por la Santa Cruz! ¿Y nos encontraremos allí?

PEER GYNT
Siempre que tú lo desees y quieras.

AASE
¡Oh, Peer, qué bueno 
lo que le traes a tu vieja madre!

PEER GYNT
(restallando el látigo)
¡Arre, negrito, a galopar!

AASE
Peer querido, ¿vas por el camino correcto?

PEER GYNT
(restallando de nuevo)
Aquí, el camino se ensancha.

AASE
Pero el traqueteo
me cansa...

PEER GYNT
Ya veo alzarse el castillo;
dentro de poco el viaje llegará a su fin.

AASE
Descansaré y cerraré un rato los ojos...
Confío en ti, ¡niño mío!

PEER GYNT
¡Galopa, Grane, corcel mío!
En el castillo hay mucha gente
y en las puertas un gran bullicio.
¡Aquí llega Peer Gynt con su madre!
¿Qué me dices, señor San Pedro?
¿Que no dejas entrar a mi madre?
Creo que mucho tendrás que buscar
hasta encontrar un pellejo tan honrado.
De mí no hablaré;
puedo volver al portón del castillo.
Si quieres hacerme un regalo, te lo agradeceré,
si no, me iré tan contento.
Me he inventado demasiados cuentos,
como lo del diablo en el púlpito;
y he llamado a mi madre gallina,
porque cacareaba y parloteaba.
Pero a ella tenéis que honrarla y respetarla,
y complacerla en todo;
hoy nadie vendrá mejor que ella
de nuestra comarca.
¡Ah, pero allí está Dios Padre!
¡San Pedro, ahora vas a enterar!
"¡No seguirás de portero:
que Aase, su madre, entre libremente!"



ACTO IV



Escena 5
El ladrón y el impostor

(Amanecer. Paisaje pedregoso desde el que se ve 
el desierto. Un ladrón y un impostor, disfrazado de
emperador, están ante la entrada de una cueva. El
caballo del falso emperador está atado a una roca.
Jinetes en la lejanía.)

EL LADRÓN
¡Mira cómo refulgen y se agitan 
las puntas de las lanzas!...
¡Mira, mira!

EL IMPOSTOR
¡Y veo mi mollera
rodando por la arena!
¡Vete, vete!

EL LADRÓN
(cruzando las manos sobre el pecho)
Mi padre era ladrón,
así pues, su hijo, tiene que robar.

EL IMPOSTOR
Mi padre era impostor,
así pues, su hijo, tiene que fingir.

EL LADRÓN
Tu suerte está marcada
y debes soportarla.

EL IMPOSTOR
(escuchando)
¡Pasos en el bosque!
¡Hay que huir!... Pero ¿dónde?

EL LADRÓN
¡La cueva es profunda
y el Profeta grande!

(Huyen abandonando el botín)

Escena 6
Danza árabe

(Oasis con la tienda de un jeque árabe. Peer 
Gynt descansa con traje oriental entre cojines. 
Bebe café y fuma en una larga pipa. Anitra y 
un grupo de muchachas bailan y cantan para él)

MUCHACHAS
¡El profeta ha llegado!
¡Suenen flautas y tambores!
¡El profeta, el señor, el que todo lo sabe,
hasta nosotras ha venido
cabalgando sobre el mar de arena!
¡El profeta, el señor, el que jamás yerra,
hasta nosotras ha venido
navegando a través del mar de arena!
¡Suenen flautas y tambores!
¡El profeta, el profeta ha llegado!

(Anitra baila una danza más serena)

ANITRA
Su caballo es tan blanco 
como la leche que fluye en las fuentes del Paraíso.
¡Poneos de rodillas! ¡Inclinad la cabeza!
Sus ojos son como estrellas, brillantes y dulces.
¡Ninguna criatura de la tierra es capaz de sostener
el brillo de su mirada, de fulgor estelar!
A través del desierto ha venido.
Oro y perlas surgen de su pecho,
y donde pisa, la luz.
A su paso cede la oscuridad,
el simún y la sequía.
¡Él, el señor, ha venido!
A través del desierto ha llegado ataviado
como hijo de la tierra.
La Kaaba, la Kaaba está vacía.
¡Él mismo lo ha proclamado!

MUCHACHAS
¡El profeta ha llegado! etc.

(Continua el baile al son de una música asordinada)

Escena 7
Serenata de Peer Gynt

(Noche de luna. Bosque de palmeras ante la tienda 
de Anitra. Peer Gynt, con un laúd árabe en la mano,
está sentado bajo un árbol. Su barba y pelo están
cortados; parece notablemente rejuvenecido.)

PEER GYNT
(Toca y canta)
Cerré la puerta del Paraíso
y me guardé la llave.
La brisa del norte me empujaba mar adentro,
mientras que hermosas mujeres, 
temiendo un naufragio, en la orilla lloraban.

Al sur, al sur se dirigía mi quilla
cuando las olas de la salada corriente se alzaron.
Palmeras, orgullosas y hermosas, se balanceaban
coronando la bahía donde yo 
quemé la madera de mi barco.

Embarqué entonces en el barco de desierto,
el barco de cuatro patas,
que espumeaba ante mis latigazos...
Soy como un pájaro errante; ¡oh, buitre!...
¡Gorjeo en cada rama!

¡Anitra, tan suave 
como el aceite de palma!
Será difícil que el queso de cabra de Angora
sea tan dulce manjar como tú,
Anitra!

Escena 8
Peer Gynt y Anitra

(Ruta de caravanas. El oasis queda muy lejos, 
en el foro. Peer Gynt, en su corcel blanco, lleva 
a Anitra  montada sobre el arzón delantero.)

ANITRA
¡Déjame, o te muerdo!

PEER GYNT
¡Pequeña bribona!

ANITRA
¿Qué es lo que quieres?

PEER GYNT
¿Querer? ¡Jugar a paloma y halcón!
¡Llevarte lejos! ¡Hacer locuras!

ANITRA
¿No te avergüenzas? ¡Un anciano profeta!...

PEER GYNT
¡Oh, bah!
¡El profeta no es viejo, gansa!
¿Te parece esto signo de vejez?

ANITRA
¡Suelta! ¡Quiero irme a casa!

PEER GYNT
¿Y ahora coqueteas?
¿Piensas irte a casa? ¿Con el suegro? 
¡Eso estaría bien!
Nosotros, pajarillos locuelos escapados de la jaula,
no podemos ir de nuevo ante sus ojos.
Además, hija mía, siempre es malo
quedarse demasiado tiempo en el mismo sitio;
se pierde la consideración, 
aunque se ganen amistades...
sobre todo si uno llega como profeta o algo así.
Se debe de ser efímero, como un poema.
Ya iba siendo hora de que mi visita finalizara.
Son almas volubles esos hijos del desierto...
al final, no había ni incienso ni oraciones.

ANITRA
Sí, pero, ¿eres profeta?

PEER GYNT
¡Soy tu emperador!

(intenta besarla)

¡Mira ahora cómo se pavonea mi palomita!

ANITRA
Dame ese anillo que llevas en el dedo.

PEER GYNT
¡Toma, dulce Anitra, esta bagatela!

ANITRA
¡Tus palabras son como un canto! ¡Suenan deliciosas!

PEER GYNT
¡Qué bendición saberse tan amado!
¡Descablagaré y llevaré el corcel como tu esclavo!

(le da el látigo y se apea)

Mira, rosa mía, encantadora flor,
quiero caminar sobre la arena hasta que 
me golpee el sol y caiga exhausto.
Soy joven, Anitra, ¡tenlo en cuenta!
No debes juzgar mis actos con tanta severidad.
¡Juegos y bromas son propios de la juventud!
Si tu carácter no fuera tan severo,
te darías cuenta, hermosa y deliciosa adelfa...
que tu amante hace bromas...
¡ergo es joven!

ANITRA
Sí, eres joven. ¿Tienes más anillos?

PEER GYNT
¡Mira, doy saltos como un cabritillo! ¿Ves?
Si hubiese aquí hojas de parra, me coronaría.
¡Sí, soy joven! ¡Ey, quiero bailar!

(baila y canta)

¡Soy un afortunado y feliz gallo!
¡Picotéame, gallinita mía!
¡Ey! ¡Jop! ¡Déjame repiquetear!...
¡Soy un afortunado y feliz gallo!

ANITRA
Sudas, profeta, temo que puedas derretirte...
¡Dame eso que te pesa, lo que tienes en la correa!...

PEER GYNT
Conmovedor sentimiento... ¡Toma mi bolsa!
¡Aún sin oro, el corazón amante se conforma!

(baila y canta de nuevo)

Peer Gynt, el joven, está loco de remate...
No sabe ni sobre qué pie se sostiene.
¡Bah, dice Peer!... ¡Bah, deja que se marche!
¡Peer Gynt, el joven, está loco de remate!

ANITRA
¡Qué deleite ver bailar a un  profeta!

PEER GYNT
¡Abajo el profeta!... ¡Cambiémonos las ropas!
¡Vamos! ¡Dámelas!

ANITRA
¡Tu caftán me vendría demasiado largo,
tu cinturón demasiado ancho 
y tus calzas demasiado estrechas!...

PEER GYNT
¿Y?

(se arrodilla)

Infríngeme al menos una pena violenta...
¡Es tan dulce para un corazón amante el sufrir!
Escucha, cuando vayamos a mi hogar, a mi fortaleza...

ANITRA
Hasta tu paraíso... ¿cuánto tendremos que cabalgar?

PEER GYNT
¡Ah, unas mil millas!...

ANITRA
¡Demasiado lejos!

PEER GYNT
¡Oh, escucha!...
Tendrás el alma que te había prometido...

ANITRA
Sí, gracia, pero me las arreglaré sin alma.
Aunque si me pides un castigo...

PEER GYNT
(poniéndose en pie)
Sí, ¡muerte y condena!
Algo violento, pero corto... ¡para dos o tres días!

ANITRA
¡Anitra obedece al profeta! ¡Adiós!

(Le da un fuerte latigazo en los dedos y 
sale huyendo a galope. Peer Gynt se 
quita lenta y pensativamente la túnica 
turca, pieza por pieza. Finalmente saca 
su sombrero de viaje del bolsillo y se viste 
de nuevo con ropas europeas.)

Escena 10
Canción de Solveigv


(Día de verano en un bosque del norte. Cabaña con l
a puerta abierta y un gran cerrojo de madera. Astas 
de reno encima de la puerta. Un rebaño de cabras
junto a la cabaña. Una mujer de mediana edad, rubia
y bonita, está sentada fuera, hilando a la luz del sol.)

SOLVEIG
(ensimismada y distraída para de hilar 
y comienza a hablar en voz alta)
Quizá pasará el invierno, y la primavera,
y el siguiente verano, y el año entero...
pero finalmente vendrás, estoy segura de ello.
Aquí te aguardo, tal y como te prometí.

(Comienza a hilar mientras canta 
dulcemente, luego, se detiene)

Que Dios te guarde, adonde quiera que vayas.
Que Dios te bendiga cuando ante su trono estés.
Yo, aquí debo esperarte hasta que vuelvas.
Y si tu me esperas... 
¡allí nos encontraremos amado mío!



ACTO V


Escenas 1 y 2
Retorno a casa de Peer Gynt. 

Tormenta en el mar. Naufragio

(Arrecifes y rompientes cercanos a la costa. El 
barco naufraga. Entre la nieblas se distingue un 
bote con dos hombres. Una ola lo sumerge. Se 
oye un grito, seguido durante un instante de silencio.
Poco a poco el bote sale a flote, apareciendo a la 
vista. Peer Gynt resurge junto a la quilla)

PEER GYNT
¡Ayuda! ¡El bote no llega a tierra! ¡Me ahogo!
¡Socórrome, Señor Dios... como está escrito!

(se amarra firmemente a la quilla del bote)

Escena 5
Solveig en la cabaña

SOLVEIG
(canta en la cabaña)
Ya todo está preparado 
para Pentecostés.
Querido mozo mío, 
¡qué lejos te hallas!
¿Vendrás?
¿Cuándo vendrás?
Si tu carga fuese pesada,
entonces haz una parada...
debo en verdad esperarte;
te lo prometí.

Escena 6
Escena nocturna

(Noche. Páramo en el pinar. Un incendio forestal 
lo ha desbastado. Troncos calcinados a millas a la
redonda. Flecos de humo blanco flotan sobre el 
suelo. Peer Gynt atraviesa corriendo el llano.)

PEER GYNT
Cenizas, humo, el viento lleno de polvo...
¡Aquí hay mucho trabajo que hacer!
Pestilencia y podredumbre;
todo es una tumba cenicienta.
Poemas y sueños y saberes muertos
son el fundamento de la pirámide;
sobre ellos crecerán acumulándose
los escalones de mentiras.
La falta de cordura, el temor del arrepentimiento,
destacan en su cúspide como inscripción.
Las trompetas de la condenación proclaman:
¡Petrus Gyntus Cæsar fecit!

(escucha)

¿No son llantos de niños?
Llantos que son como canciones...
¡Y a mis pies ruedan ovillos...!

(da patadas)

¡Fuera! ¡Interrumpís mi camino!

(se detiene y escucha)

LOS OVILLOS
(en el suelo)
¡Somos los pensamientos,
que deberías haber pensado!...
Pies para caminar,
deberías habernos dado.

PEER GYNT
(dando un rodeo)
La vida ya di a uno...
y resultó un estropicio de piedras picudas.

LOS OVILLOS
Elevarnos debimos
como voces desafiantes...
y sin embargo aquí debemos rodar
como ovillos de lana gris.

PEER GYNT
(tropezando)
¡Ovillo! ¡Maldito holgazán!
¿A tu padre haces tropezar?

(huye)

HOJAS SECAS
(volando por el aire)
¡Somos los buenos propósitos
que deberías haber alcanzado!
¡Mira como la desidia
tristemente nos ha desgajado!
El gusano nos ha roído
todas las fibras,
jamás pudimos extendernos
como corona alrededor del fruto.

PEER GYNT
Pero no fue en vano vuestro nacimiento...
yaced aquí en silencio y serviréis de abono.

SUSURROS EN EL AIRE
¡Somos las canciones
que deberías haber cantado!
Miles de veces 
nos has reprimido.
En el fondo de tu corazón
permanecimos y esperamos...
nunca nos buscaste.
¡Veneno había en tu garganta!

PEER GYNT
¡Veneno hay en ti, estúpida voz!
¿Acaso tenía tiempo para versos y tonterías?

(trata de hacer un requiebro)

GOTAS DE ROCÍO
(cayendo de las ramas)
¡Somos  lágrimas
jamás vertidas!
Agujas de hielo, tan hirientes,
que pudimos habernos derretido.
Ahora se clava la aguja
en el velludo pecho,
la herida se ha cerrado;
nuestro poder se consumió.

PEER GYNT
Gracias, - lloré en los salones de Ronden -,
¡y no recibí sino una patada en el trasero!

BRIZNAS DE PAJA
¡Somos las obras;
que deberías haber realizado!
Las dudas, tan asfixiantes,
nos han aplastado y desmenuzado.
En el Día Novísimo
vendremos en tropel
y unidas lo gritaremos...
¡Ay de ti, entonces!

PEER GYNT
¡Disparates! 
¿Os atrevéis a censurarme?

(camina más deprisa)

VOZ DE AASE
(muy lejana)
¡Puaf, vaya conductor de trineo!
¡Ah, me has hecho volcar!
¡Está nevando, niño!
Malamente me llevaste...
Me has fallado.
Peer, ¿dónde está el castillo?
El diablo te ha seducido
con su látigo escondido.

PEER GYNT
Mejor que me escape cuanto antes.
Si debo soportar los pecados del diablo
pronto daré con la tierra...
¡Con los míos tengo suficientes!

(corre)

Escena 10
Salmo de Pentecostés: "Bendita mañana"

FIELES EN LA IGLESIA
(cantando por el sendero del bosque)
¡Bendita mañana
en que las lenguas del reino de Dios
caen sobre la tierra como acero en llamas!
De la tierra a las nubes,
los elegidos ya cantan
en la lengua del reino de Dios.

Escena 11
Canción de cuna de Solveig

(Peer Gynt se aferra con fuerza a Solveig, 
hundiendo el rostro en su seno. Sale el sol)


VOZ DEL FUNDIDOR
(tras la cabaña)
Volveremos a encontrarnos en la encrucijada, Peer;
y ya veremos si... No digo más.

SOLVEIG
(alza la cabeza, cantando suavemente)
¡Duerme, mi queridísimo niño!
Yo te acunaré, yo te velaré...
El niño reposó en el regazo de su madre
y jugó con ella todos los días de su vida.
El niño descansó en el pecho de su madre
todos los días de su vida. 
¡Dios te bendiga, alegría mía!
El niño se reclinó cerca de mi corazón
todos los días de su vida. 
Ahora está tan cansado.
¡Duerme, mi queridísimo niño!
¡Duerme! ¡Duerme! 
Yo te acunaré, yo te ve laré.
¡Duerme! ¡Duerme!

FIELES EN LA IGLESIA
(cantando por el sendero del bosque)

¡Bendita mañana
en que las lenguas del reino de Dios
caen sobre la tierra como acero en llamas!
De la tierra a las nubes
los elegidos ya cantan
en la lengua del reino de Dios.

SOLVEIG
Yo te acunaré, yo te velaré...
¡Duerme y sueña, mi queridísimo niño!



Traducido y digitalizado por:
David Revilla Velasco 2015