AKT
II
Scene 3
No. 5 Peer Gynt Og
Sæterjentene
TRE SÆTERJENTER
(løber over Bakkerne,
skrigende og syngende)
Trond i Valfjeldet!
Bård og Kåre!
Troldpak! Vil I sove i
Armene vore?
PEER GYNT
Hvem skiger I efter?
JENTERE
Efter Trold! Efter Trold!
FØRSTE JENTE
Trond! Far med Lempe!
ANDEN JENTE
Bård! Far med Vold!
TREDJE JENTE
I Sælet står alle
Koverne tomme!
FØRSTE JENTE
Vold er Lempe!
ANDEN JENTE
Og Lempe er Vold!
TREDJE JENTE
Fattes der Gutter, en
leger med Trold!
ALLE TRE
Fattes der Gutter, en
leger med Trold!
PEER GYNT
Hvor er Gutterne da?
ALLE TRE
(skoggerleende; peger
Fingre ad ham)
De kan ikke komme!
FØRSTE JENTE
Min kaldte mig både for
Kjærest og Frænke.
Nu er han gift med en
halvgammel Enke.
ANDEN JENTE
Min mødte en Tatertøs
nord i Lien.
Nu traver de to på
Fantestien.
TREDJE JENTE
Min tog Løsungen vor
afdage.
Nun står hans Hoved og
griner på en Stage.
ALLE TRE
(De vender sig mod
Bjergnuterne.)
Trond i Valfjeldet!
Bård og Kåre!
Troldpak!
Vil I sove i
Armene vore?
PEER GYNT
(står med et Spring
imellem dem)
Jeg er tre Hoders
Trold,
og tre Jenters Gut!
JENTERE
Er du slig Karl, du?
PEER GYNT
I får dømme tillslut!
FØRSTE JENTE
Till Sælet!
ANDEN JENTE
Till Sælet!
TREDJE JENTE
Vi har Mjød!
PEER GYNT
Lad den flomme!
ALLE TRE
Denne Lørdagsnatt skal
ingen Kover stå tomme!
ANDEN JENTE
(kysser ham)
Han gnistrer og
sprutter som glohede Jernet!
TREDJE JENTE
(liegeså)
Som Barneøjne fra
svarteste Tjernet.
(Peer Gynt danser i
flokken. Jenterne slipper Peer
Gynt, gjør
lange Næser mod Bjergnuterne, skriger
og synger, mens
han blir et Øjeblik i Forgrunden
kjæmpende med sig
selv)
JENTERNE
Trond i Valfjeldet! Bård
og Kåre!
Troldpak!
Fik I sove
i Armene vore?
PEER GYNT
Huen sturen og Tanken
kåd.
I Øjet Latter; i halsen
Gråd!
(Peer Gynt kaster sig
ind imellem Jenterne og
danser under det
Følgende, geberdende sig vildere
og vildere bort over
Høiderne med dem)
Scene 6
I Dovregubbens Hall
(Dovregubbens Kongshall.
Stor Forsamling
af
Hoftrolde, Tomtegubber og Hougmænd.
Dovregubben i
Højsædet med Krone og Spir.
Hans Børn og nærmeste Slægtninge till
begge
Sider. Peer Gynt står for ham. Stærk Røre i
Salen. De ældre
Trolde synge, de yngere danse.
Sang og Dans ledsages af truende
Bevægelser
mod Peer Gynt.)
KOR
AF TROLDE
Slagt
ham! Kristenmands Søn har dåret
Dovregubbens
veneste Mø!
(Lidt
efter lidt kommer Troldene i en truende
Nærhed af Peer Gynt, og vil
tillslut gå ham
ind på Livet )
EN
TROLDUNGE
Må
jeg skjære ham i Fingren?
KOR
AF TROLDE
Slagt
ham!
EN
ANDEN TROLDUNGE
Må
jeg rive ham i Håret?
KOR
AF TROLDE
Slagt
ham!
EN
TROLDJOMFRU
Hu
hei; lad mig bide ham i Låret!
KOR
AF TROLDE
Slagt
ham!
TROLDHEX
(med
en Slev)
Skal
han lages till Sodd og Sø?
KOR
AF TROLDE
Slagt
ham!
EN
ANDEN TROLDHEX
(med
den Retterkniv)
Skal
han steges på Spidd
eller brunes i Gryde?
KOR
AF TROLDE
Slagt
ham!
DOVREGUBBEN
Isvand
i Blodet!
PEER
GYNT
(jaget
af Troldungerne)
Slipp
mig, Djævelstøj!
(vil
opp gjennem Skorstenspiben)
TROLDUNGERNE
Tomtegubber!
Nisser!
Bid
ham bag!
PEER
GYNT
Au!
(vil
ned gjennem Kjælderlemmen)
TROLDUNGERNE
Stæng
alle Ridser!
HOFTROLDET
Hvor
de morer sig, de små!
PEER
GYNT
(til
en Troldunge, der har bidt sig fast i hans Øre)
Vil
du slippe, dit Skarn!
(De
kjæmpe)
HOFTROLDET
(slar
ham over Fingrene)
Tag
varsomt, Slyngel, på et kongeligt Barn!
PEER
GYNT
Et
Rottehul — !
(løber
derhen)
TROLDUNGERNE
Nissebror!
Det må du spære!
PEER
GYNT
Den
Gamle var fæl; de Unge er værre!
TROLDUNGERNE
Flæng
ham!
PEER
GYNT
Ak;
den, der var liden som en Mus!
TROLDUNGERNE
(myldrer
omkring ham)
Stæng
Gjærde!
PEER
GYNT
(grædende)
Ak;
var jeg en Lus!
(Almindelig
Jagt på Peer Gynt rundt hele Scenen.)
TROLDUNGERNE
Stæng
Gjærde! Stæng Gjærde!
Flæng
ham! Flæng ham!
(Peer
Gynt faller om, Troldungerne
kaster sig over ham)
Nu
i Synet på ham!
PEER
GYNT
(begravet
i Trolddyngen)
Hjælp,
Mor, jeg dør!
(Kirkeklokker
ringer langt borte.)
EN
TROLDUNGE
Bjelder
i Fjeldet!
Det er Svartekjolens Kjør!
(Troldene
flygter under Bulder og hylende
Skrig. Hallen styrter sammen. Alt
forsvinder.)
Scene 7
Peer Gynt og Bøygen
(Bælmørke.
Peer Gynt høres at hugge
og slå omkring sig med stor Gren.)
PEER
GYNT
Giv
Svar! Hvem er du?
EN
STEMME I MØRKET
Mig
selv!
PEER
GYNT
Af
Vejen!
STEMMEN
Gå
udenom, Peer! Den er stor nok, Hejen.
PEER
GYNT
(vil
igjennem på et andet Sted, men støder imod)
Hvem
er du?
STEMMEN
Mig
selv. Kan du sige det samme?
PEER
GYNT
Jeg
kan sige hvad jeg vil; og mit Sverd kan ramme!
Agt
dig! Hu hei, nu falder det knusende!
Kong
Saul slog hundred; Peer Gynt slog tusende!
(slår
og hugger)
Hvem
er du?
STEMMEN
Mig selv.
PEER
GYNT
Det
dumme Svar
kan
du gjemme; det gjør ikke Sagen klar.
Hvad
er du?
STEMMEN
Den
store Bøygen!
PEER
GYNT
Nå,
så!
Før
var Gåden svart; nu tykkes den grå.
Af
Vejen, Bøyg!
STEMMEN
Gå
udenom, Peer!
PEER
GYNT
Igjennem!
(slår
og hugger)
Han
faldt!
(vil
frem, men støder imod)
Hå,hå!
Er her fler?
STEMMEN
Bøygen,
Peer Gynt! En eneste en.
Det
er Bøygen, som er sårløs, og Bøygen, som fik Men.
Det
er Bøygen, som er død, og Bøygen, som lever.
PEER
GYNT
(kaster
Grenen)
Værget
er troldsmurt; men jeg har Næver!
(slår
sig igjennem)
STEMMEN
Ja,
lid på Næverne; lid på Kroppen.
Hi,
hi, Peer Gynt, så rækker du Toppen.
PEER
GYNT
(kommer
igjen)
Atter
og fram, det er lige langt;
ud
og ind, det er lige trangt!
Der
er han! Og der! Og rundt om Svingen!
Best
som jeg er ude, står jeg midt i Ringen.
Nævn
dig! Lad mig se dig! Hvad er du for noget?
STEMMEN
Bøygen.
PEER
GYNT
(famler
omkring)
Ikke
dødt. Ikke levende. Slimet, tåget.
Ingen
Skikkelse heller! Det er som at tørne
i
en Dynge af knurrende halvvågne Bjørne!
(skriger)
Slå
fra dig!
STEMMEN
Bøygen
er ikke gal!
PEER
GYNT
Slå!
STEMMEN
Bøygen
slå ikke.
PEER
GYNT
Kjæmp!
Du skal!
STEMMEN
Den
store Bøygen vinder uden at kjæmpe.
PEER
GYNT
Var
her bare en Nisse, som kunde mig prikke.
Var
her bare så meget, som et å̈rsgammelt Trold!
Var
her bare noget at slås med. Men det er her ikke.
Nu
snorker han! Bøyg!
STEMMEN
Hvad
godt?
PEER
GYNT
Brug
Vold!
STEMMEN
Den
store Bøygen vinder altid med Lempe.
PEER
GYNT
(bider
sig i Arme og Hænder)
Klør
og flængende Tænder i Kjødet!
Jeg
må kjende Dryppet af mit eget Blod.
(Der
høres som Vingeslag af store Fugle.)
FUGLESKRIG
Kommer
han, Bøyg?
STEMME
I MØRKET
Ja;
Fod for Fod!
FUGLESKRIG
Alle
Systre langt borte!
Flyv
frem till Mødet!
PEER
GYNT
Skall
du berge mig, Jente, så gjør det snart!
Glan
ikke ned for dig, lud og bøjet.
Spændebogen!
Kyl ham den bent i Øjet!
FUGLESKRIG
Han
vimrer!
STEMMEN
Vi
har ham!
FUGLESKRIG
Systre!
Skyd Fart!
PEER
GYNT
For
dirt, at kjøbe sig Livet till
for
slig en Times tærende Spil.
(synker
sammen)
FUGLESKRIG
Bøyg,
der stupte han!
Tag
ham! Tag ham!
(Klokkeringning
og Salmesang høres langt borte.)
BØYGEN
(svinder
ind till entet og siger i et Gisp)
Han
var for stærk. Der stod Kvinder bag ham.
AKT
III
Scene 4
Åses Død
(Åse
ligger for Døden i Sengen)
PEER
GYNT
(Kaster
en Snor om Stolen, hvor Katten
ligger, tager en Kjæpp i hånden og
sætter
sig foran på Sengefoden)
Hypp!
Vil du rappe dig, Svarten!
Mor,
du fryser vel ej?
Jo-jo;
det kjendes på Farten,
når
Grane lægger ivej!
ÅSE
Kjære
Peer, hvad er det som ringer?
PEER
GYNT
De
blanke Dumbjelder, Mor!
ÅSE
Hu,
neij da, hvor hult det klinger!
PEER
GYNT
Nu
kjører vi over en Fjord.
ÅSE
Jeg
er rædd! Hvad er det som bruser
og
sukker så underlig vildt?
PEER
GYNT
Det
er Granene, Mor, som suser
på
Moen. Sidd bare stillt.
ÅSE
Det
gnistrer og blinker langt borte.
Hvor
kommer den Lysningen fra?
PEER
GYNT
Fra
Slottets Ruder og Porte.
Kan
du høre, de danser?
ÅSE
Ja.
PEER
GYNT
Udenfor
står Sankt Peder
og
byder dig stige ind.
ÅSE
Hilser
han?
PEER
GYNT
Ja,
med Hæder,
og
skjænker den sødeste Vin.
ÅSE
Vin!
Har han også Kager?
PEER
GYNT
Ja,
da! Et smækkfuldt Fad.
Og
salig Provstinden lager
dig
Kaffe og Eftermad.
ÅSE
Å,
Kors; kommer vi to sammen?
PEER
GYNT
Så
tidt og så jævnt du vil.
ÅSE
Å
nej da, Peer, for en Gammen
du
kjører mig, Stakkar, till!
PEER
GYNT
(smækker
med Pisken)
Hypp;
Vil du rappe dig, Svarten!
ÅSE
Kjære
Peer, du kjører vel rett?
PEER
GYNT
(smækker
igjen)
Her
er brede Vejen.
ÅSE
Den
Farten,
den
gjør mig så låk og trætt.
PEER
GYNT
Der
ser jeg Slottet sig højne;
om
lidt så er Kjørslen slut.
ÅSE
Jeg
vil ligge og lukke Øjne
og
lide på dig, min Gut!
PEER
GYNT
Rapp
dig, Grane, min Trver!
I
Slottet er Stimlen stor;
mod
Porten de myldrer og kaver.
Nu
kommer Peer Gynt med sin Mor!
Hvad
siger du, Herr Sankt Peter?
Får
ikke Mor slippe ind?
Jeg
mener du længe leder,
før
du finder så ærligt et Skind.
Om
mig vil jeg ikke snakke;
jeg
kan vende ved Slottets Port.
Vil
I skjænke mig, tar jeg tilltakke;
hvis
ej, går jeg lige-nøjd bort.
Jeg
har digtet så mangen Skrøne,
som
Fanden på Prækestol,
og
skjældt min Mor for en Høne,
fordi
hun kagled og gol.
Men
hende skal I agte og hædre
og
gjøre det rigtig tillags;
her
kommer ingen bedre
fra
Byggderne nutilldags.
Ho-ho;
der har vi Gud Fader!
Sankt
Peder, nu får du dit!
"Hold
opp med de Kjøgemester-Lader;
Mor
Åse skal slippe frit!"
AKT
IV
Scene 5
Tyven og Hæleren
(Tidlig
Morgen. Stenet Egn med Udsigt ind over
Ørken. På den ene Side en
Fjeldkløft og en Hule.
En Tyv og en Hæler i Kløften med Kejserens
Hest
og Klædning. Hesten, rigt oppsadlet, står bunden
till en Sten,
Ryttere langt borte.)
TYVEN
Lansernes
Tunger
slikkende,
spillende,
se,
se!
HÆLEREN
Jeg
føler alt Knappen
i
Sandet trillende!
Ve,
ve!
TYVEN
(folder
Armene over Brystet)
Min
Fader var Tyv;
hans
Søn må stjæle.
HÆLEREN
Min
Fader var Hæler;
hans
Søn må hæle.
TYVEN
Din
Lod skal du bære;
dig
selv skal du være.
HÆLEREN
(lytter)
Fodtrin
i Krattet!
På
Flugt! Men hvor?
TYVEN
Hulen
er dyb
og
Profeten stor!
(De
flygter og lader Tyvekosterne i Stikken.)
Scene 6
Arabisk Dans
(Telt
hos en Araberhøvding, ensomt på en Oase.
Peer Gynt i sin
østerlandske Dragt hvilende på
Hynder. Han drikker Kaffe og røger
af en lang Pibe.
Anitra og en Flok Piger danser og synger for ham.)
PIGERNES
KOR
Profeten
er kommen!
Rør
Fløjten og Trommen!
Profeten,
Herren, den alting vidende,
till
os er han kommen
over
Sandhavet ridende!
Profeten,
Herren, den aldrig fejlende,
till
os er han kommen
gjennem
Sandhavet sejlende!
Rør
Fløjten og Trommen;
Profeten,
Profeten er kommen!
(Anitra
danser. Dansen antager en blidere Karakter)
ANITRA
Hans
Ganger er Mælken, den hvide,
som
strømmer i Paradisets Floder.
Bøj
eders Knæ! Sænk eders Holder!
Hans
Øjne er Stjerner, blinkende, blide.
Intet
Jordbarn tåler
Glansens
Glans af de stjerners Stråler!
Gjennem
Ørken han kom.
Glud
og Perler sprang frem på hans Bryst,
hvor
han red blev det lyst.
Bag
ham for Mørke,
Samum
og Tørke.
Han,
der herlige, kom!
Gjennem
Ørken han kom
som
en Jordsøn pyntet.
Kaba,
Kaba står tom.
Han
har selv forkyndt det!
PIGERNES
KOR
Profeten
er kommen! etc.
(Pigerne
danser under dæmpet Musik)
Scene 7
Peer Gynts Serenade
(Måneskinsnatt.
Palmelund udenfor Anitras Telt.
Peer Gynt med en arabisk Luth i
Hånden sidder
under et træ. Hans Skjægg og Hår er studset; han
ser
betydeligt yngre ud.)
PEER
GYNT
(Spiller
og synger)
Jeg
stængte for mit Paradis
og
tog dets Nøgle med.
Det
bar tillhavs for nordlig Bris,
mens
skjønne Kvinder sit Forlis
på
Havsens Strand begræd.
Mod
Syd, mod Syd, skar Kjølens Flugt
de
salte Strømmes Vand.
Hvor
Palmen svajer stolt og smukt,
i
Krans om Oceanets Bugt,
jeg
stak mit Skib i Brand.
Ombord
jeg steg på Slettens Skib,
et
Skib på fire Ben.
Det
skummed under Piskens Hieb,
jeg
er en flygtig Fugl; o, grib,
jeg
kviddrer på en Gren!
Anitra,
du er Palmens Most,
det
må jeg sande nu!
Ja,
selv Angoragjedens Ost
er
næppe halvt så sød en Kost,
Anitra,
ak, som du!
Scene 8
Peer Gynt og Anitra
(Karavanvej.
Oasen langt tillbage i det fjerne.
Peer Gynt på sin hvide Hest, jager
gjennem
Ørken. Han har Anitra foran sig på
Sadelknappen)
ANITRA
Lad
være, jeg bider!
PEER
GYNT
Du
lille Skalk!
ANITRA
Hvad
vil du?
PEER
GYNT
Vil?
Lege Due og Falk!
Føre
dig bort! Gjøre gale Streger!
ANITRA
Skam
dig! En gammel Profet!
PEER
GYNT
Å,
Vås!
Propeten
er ikke gammel, din Gås!
Synes
du dette på Alderdom peger?
ANITRA
Slipp!
Jeg vil hjem!
PEER
GYNT
Nu
er du kokett!
Tænk,
hjem! Till Svigerfar!
Det var nett!
Vi
gale Fugle, af Buret fløjne,
tør
aldrig mere komme ham for Øjne.
Desuden,
min Unge, på samme Sted
bør
man ikke for længere Tid slå sig ned;
man
minster i Agt,
hvad man vinder i Kjendskab, —
især,
når man kommer som Profet eller sligt.
Flygtigt
skal man vise sig, gå som et Digt.
Det
var s'gu på Tid at Besøget fik Endskab.
Det
er vakklende Sjæle, disse Slettens Sønner;
tillslut
vanked hverken Virak eller Bønner.
ANITRA
Ja,
men er du Profet?
PEER
GYNT
Jeg
er din Kejser!
(vil
kysse hende)
Nej
se, hvor den lille Hakkespætt knejser!
ANITRA
Giv
mig den Ring, som sidder på din Finger.
PEER
GYNT
Tag,
søde Anitra, det hele pøjt!
ANITRA
Dine
Ord er Sange! Lifligt de klinger!
PEER
GYNT
Saligt,
at vide sig elsket så højt!
Jeg
vil af! Jeg vil lede Hesten, som din Slave!
(rækker
hende Ridepisken og stiger af)
Se
så, min Rose, min dejlige Blomst;
her
vil jeg gå i Sandet og kave
till
jeg rammes af et Solstikk og får min Bekomst.
Jeg
er ung, Anitra; hav det for Øje!
Du
får ikke veje mine Fagter så nøje.
Spas
og Spilopper er Ungdoms Kriterium!
Hvis
altså ikke din Ånd var så tung,
så
vilde du skjønne, min yndige Nerium,
din
Elsker gjør Spilopper,
ergo
er han ung!
ANITRA
Ja,
du er ung. Har du flere Ringe?
PEER
GYNT
Ikke
sandt? Der; grams! Som en Bukk kan jeg springe!
Var
her Vinløv i Nærheden, skulde jeg mig kranse.
Ja
minsæl er jeg ung! Hej, jeg vil danse!
(danser
og synger)
Jeg
er en lyksalig Hane!
Hakk
mig, min lille Tippe!
Ej!
Hopp! Lad mig trippe!
Jeg
er en lyksalig Hane!
ANITRA
Du
sveder, Profet; jeg er angst du skal smelte;
rækk
mig det tunge, som dingler i dit Bælte.
PEER
GYNT
Ømme
Bekymring! Bær Pungen for stedse;
uden
Guld er elskende Hjerter tillredse!
(danser
og synger igjen)
Unge
Peer Gynt er en Galfrands;
han
ved ikke på hvad Fod han vil stå.
Pytt,
sa'e Peer; — pytt, lad gå!
Unge
Peer Gynt er en Galfrands!
ANITRA
Frydfuldt,
når Profeten i Dansen træder!
PEER
GYNT
Visvas
med Profeten! — Lad os bytte Klæder!
Hejsan!
Trækk ud!
ANITRA
Din
Kaftan blev for lang,
din
Livgjord for vid
og din Strømpe for trang!
PEER
GYNT
Eh
bien!
(knæler)
Men
gjør mig en hæftig Sorg;
det
er sødt for elskende Hjerter at lide!
Hør,
når vi kommer hjem till min Borg.
ANITRA
Till
dit Pafadis; — har vi langt at ride?
PEER
GYNT
Å,
en tusende Mile.
ANITRA
Forlangt!
PEER
GYNT
O,
hør;
du
skal få den Sjæl, som jeg lovte dig før.
ANITRA
Ja,
takk; jeg hjælper mig uden Sjæl.
Men
du bad om en Sorg
PEER
GYNT
(rejser
sig)
Ja,
Død og Plage!
En
voldsom, men kort, for en to-tre Dage!
ANITRA
Anitra
lyder Profeten! Farvel!
(Hun
smækker ham et dygtigt Rapp over Fingrene
og jager i lynende Fart
tillbage gjennem Ørknen.
Peer Gynt lidt efter lidt adstadig og
betænksom,
trekker om en Stund Tyrkerklæderne af, Stykke
for Stykke.
Tilsidst tar han sin lille Rejsehue opp
og står atter i sin
europæiske Dragt)
Scene 10
Solveigs Sang
(Sommerdag.
Højt oppe mod Nord. En Hytte
i Storskogen. Åben Dør med en stor
Trælås.
Rensdyrhorn over Døren. En Flok Gjeder ved
Husvæggen. En
middelaldrend Kvinde, lys og
smuk, sidder og spinder udenfor i
Solskinnet.)
SOLVEYG
(hensunken
i sig selv, hun er just
holdt op at stelle med Rokken)
Kanske
vil der gå både Vinter og Vår,
og
næste Sommer med, og det hele År,
men
engang vil du komme, det ved jeg visst;
og
jeg skal nok vente, for det lovte jeg sidst.
(sagte
nynnende idet hun sysler med
Rokken. Hun
lader Rokken hvile.)
Gud
styrke dig, hvor du i Verden går,
Gud
glæde hvis du for hans Fodskammel står
Her
skal jeg vente till du kommer igjen;
og
venter du hisst oppe,
vi træffes der, min ven.
AKT
V
Scene 1, 2
Peer Gynts Hjemfart.
Stormfull Aften på Havet.
Skipsforliset
(Under
Land mellom Skjær og Brændinger. Skibet
går under. I Skodden
skimtes Jollen med to Mænd.
En Brottsjø fylder den; den kantrer; et
Skrig høres;
derpå alt stille en Stund. Lidt efter lidt kommer
Bådhbælvet tillsyne. Peer Gynt dukker opp nær
ved Hvælvet)
PEER
GYNT
Hjælp!
Båd fra Land! Hjælp! Jeg forgår!
Frels,
Heer Gud, — som skrevet står!
(klamrer
sig fast till Bådkjølen)
Scene 5
Solveig synger i Hytten
SOLVEYG
(synger
i Hytten)
Nu
er her stellet till Pinsekveld.
Kjære
Gutten min, langt borte,
kommer
du vel,
når
kommer du vel?
Har
du tungt at hente, så
und dig Frist;
jeg
skal nok vente;
jeg
lovte så sidst.
Har du tungt at hente, så
und dig Frist;
jeg
skal nok vente;
jeg
lovte så sidst.
Scene 6
Nattscene
(Natt. Furumo. En Skogbrand har hærget.
Forkullede Træstammer milevidt
indover.
Hvide Tåger hist og her over Skogbunden.
Peer Gynt løber
over Moen.)
PEER
GYNT
Aske,
Skodde, Støv for Vinden,
her
er nok at bygge af!
Stank
og Råddenskab for inden;
alt
ihob en kalket Grav.
Digt
og Drøm og dødfødt Viden
lægger
Fod om Pyramiden;
over
den skal Værket højne
sig
med Trappetrin, af Løgne.
Flugt
for Alvor, Sky for Anger,
som
et Skilt på Toppen pranger,
fylder
Domsbasunen med sit:
Petrus
Gyntus Cæsar fecit!
(lytter)
Hvad
for Gråd af Barnerøster?
Gråd,
men halvt på Vej till Sang.
Og
for Foden triller Nøster!
(sparker)
Væk!
I gjør mig Stien trang!
(stanser
og lytter)
NØSTERNE
(på
Jorden)
Vi
er Tanker;
du
skulde tænkt os.
Pusselanker;
du
skulde skjænkt os.
PEER
GYNT
(går
udenom)
Livet
har jeg skjænkt till En;
det
blev Fusk og skjæve Ben.
NØSTERNE
Tillvejrs
vi skulde
som
skakende Røster,
og
her må vi rulle
som
Grågarns-Nøster.
PEER
GYNT
(snubler)
Nøste!
Dit fordømte Drog!
Spænder
du for Far din Krog?
(flygter)
VISSNE
BLADE
(flyver
for Vinden)
Vi
er et Løsen;
du
skulde stillet os!
Se,
hvor Døsen
har
ynkeligt pillet os!
Ormen
har ædt os
i
alle Bugter,
vi
fik aldrig spredt os
som
Krans om Frugter.
PEER
GYNT
Fåfængt
var dog ej jer Fødsel;
lægg
jer stillt og tjen som Gjædsel.
SUSNING
I LUFTEN
Vi
er Sange;
du
skulde sunget os.
Tusende
Gange
har
du knuget og tvunget os.
I
din Hjertegrube
har
vi ligget og ventet;
vi
blev aldrig hentet.
Gift
i din Strube!
PEER
GYNT
Gift
i dig, dit dumme Stev!
Fik
jeg Tid till Vers og Væv?
(skyder
Snarvej)
DUGGDRÅBER
(drysser
fra Grenene)
Vi
er Tårer,
der
ej blev fældte.
Isbrodd,
som sårer,
kunde
vi smelte.
Nu
sidder Brodden
i
Bringen lodden
Såret
er lukket;
vor
Magt er slukket.
PEER
GYNT
Takk;
- jeg gråd i Rondesvalen, -
fik
dog lige fuldt på Halen!
BRÆKKEDE
STRÅ
Vi
er Værker;
du
skulde øvet os!
Tvivl,
som kværker,
har
krøblet og klævet os.
På
yderste Dagen
vi
kommer i Flok
og
melder Sagen,
så
får du nok!
PEER
GYNT
Kjæltringstreger!
Tør I skrive
mig
tillbogs det negative?
(haster
afsted)
ÅSES
STEMME
(langt
borte)
Tvi,
for en Skydsgut!
Hu,
du har væltet mig!
Sne
faldt her nys, Gut!
Stygt
har den æltet mig.
Galt
har du kjørt mig.
Peer,
hvor er Slottet?
Fanden
har forført dig
med
Kjæppen i kottet!
PEER
GYNT
Bedst,
en Stakkar væk sig skynder.
Skal
en bære Fandens Synder,
må
en snart i Bakken segne;
de
er tunge nok, ens egne.
(løber)
Scene 10
Pinsesalme: "Velsignede Morgen"
KIRKEFOLK
(synger
på Skogstien)
Velsignede
Morgen,
da
Gudsrigets Tunger
traf
Jorden som flammende Stål!
Fra
Jorden mod Borgen
nu
Arvingen sjunger
på
Gudsrigets Tungemål.
Scene 11
Solveigs Vuggevise
(Peer
Gynt klynger sig fast og skjuler
Ansigtet i Solveigs Skjød. Solen rinder)
KNAPPESTØBERENS
STEMME
(bag
Huset)
Vi
træffes på sidste Korsveien, Peer;
og
så får vi se, om; jeg siger ikke mer.
SOLVEYG
(hæver
sit Hoved, synger sagte)
Sov
du, dyreste Gutten min!
Jeg
skal vugge dig, jeg skal våge.
Gutten
har siddet på sin Moders Fang.
De
to haf leget hele Livsdagen lang.
Gutten
har hvilet ved sin Moders Bryst
hele
Livsdagen lang.
Gud signe dig, mim Lyst!
Gutten
har ligget till mit Hjerte tætt
hele
Livsdagen lang.
Nu er han så trætt.
Sov
du, dyreste Gutten min!
Sov!
sov!
Jeg
skal vugge dig, jeg skal våge.
Sov!
sov!
KIRKEFOLK
(synger
på Skogstien)
Velsignede
Morgen,
da
Gudsrigets Tunger
traf
Jorden som flammende Stål!
Fra
Jorden mod Borgen
nu
Arvingen sjunger
på
Gudsrigets Tungemål.
SOLVEYG
Jeg
skal vugge dig, jeg skal våge.
Sov
og drøm du, Gutten min!
|
ACTO
II
Escena 3
Peer Gynt y las pastoras
TRES PASTORAS
(en lo alto, corriendo,
gritando y cantando)
¡Trond de
Valfjeldet! Bård y Kåre!
¡Manada de trolls!
¿Queréis dormir en nuestros brazos?
PEER GYNT
¿A quién llamáis con
esos gritos?
LAS MUCHACHAS
¡A los trolls! ¡A los
trolls!
LA PRIMERA MUCHACHA
¡Trond! ¡Ven con
delicadeza!
LA SEGUNDA MUCHACHA
¡Bård! ¡Ven con
violencia!
LA TERCERA MUCHACHA
¡Todas las habitaciones
de la barraca están vacías!
LA PRIMERA MUCHACHA
¡Violencia es
delicadeza!
LA SEGUNDA MUCHACHA
¡Y
delicadeza es violencia!
LA
TERCERA MUCHACHA
¡En
vez de mozos, nos divertimos con los trolls!
LAS
TRES
¡En
vez de mozos, nos divertimos con los trolls!
PEER
GYNT
Pero, entonces, ¿dónde
están los mozos?
LAS
TRES
(a carcajadas y apuntando con el dedo hacia él)
¡No
pueden venir!
LA
PRIMERA MUCHACHA
El
mío me llamaba queridita y cariño...
¡Y ahora,
va y se casa con una viuda!
LA
SEGUNDA MUCHACHA
El
mío encontró una gitana en el norte...
¡Y ahora, los dos vagabundean
por los caminos!
LA
TERCERA MUCHACHA
El
mío me hizo perder a nuestro retoño...
¡Ahora
su cabeza hace muecas clavada en una estaca!
LAS
TRES
(se
vuelven hacia la montaña)
¡Trond
de Valfjeldet! ¡Bård y Kåre!
¡Manada
de trolls!
¿Queréis dormir en nuestros brazos?
PEER
GYNT
(de
un salto se planta entre ellas)
¡Soy un troll de tres cabezas,
o un mozo para tres muchachas!
LAS
MUCHACHAS
¿Eres
acaso tú un hombre?
PEER
GYNT
¡Júzgalo
al terminar!
LA
PRIMERA MUCHACHA
¡A
la barraca!
LA
SEGUNDA MUCHACHA
¡A
la barraca!
LA
TERCERA MUCHACHA
¡Tenemos
hidromiel!
PEER
GYNT
¡Que
fluya!
LAS
TRES
¡El sábado noche ningún lecho ha de estar vacío!
LA
SEGUNDA MUCHACHA
(al besarlo)
¡Arde
y chisporrotea como un hierro candente!
LA
TERCERA MUCHACHA
(también lo besa)
Como
ojos de niño en el más negro estanque...
(Peer
Gynt baila con ellas. Las muchachas se
alejan dirigiendo
sus grandes narices haciaa lo
alto de la montaña, chillando y cantando,
mientras
él baila por un instante
solo)
LAS
MUCHACHAS
¡Trond
de Valfjeldet! ¡Bård y Kåre!
¡Manada
de trolls!...
¿Queréis dormir en nuestros brazos?
PEER
GYNT
¡El
espíritu se entristece y el pensamiento vuela!
¡Los ojos ríen y la garganta
llora!
(Peer
Gynt se reúne con las
muchachas y baila
frenéticamente
con ellas sobre la
colina)
Escena 6
En casa del Viejo de Dovre
(Rey de la Montaña)
(Salón
Real del Rey de la Montaña donde está
reunida la asamblea de
trolls, gnomos y trasgos.
El Viejo de Dovre está sentado en
el trono, con
cetro y corona. Sus hijos y parientes más próximos
le
rodean. Peer Gynt permanece ante él. Gran
tumulto en la sala. Los
trolls más viejos cantan,
los más jóvenes
bailan, mientras hacen gestos
de amenaza hacia Peer
Gynt)
CORO
DE TROLLS
¡Matadle!
¡Un hijo de cristianos ha seducido
a
la hija más bella del Viejo de Dovre!
(Los
trolls se aproximan más y
más a Peer Gynt
y sus gestos se
hacen
aún más amenazadores)
UN
TROLL JOVEN
¿Puedo
cortarle un dedo?
CORO
DE TROLLS
¡Matadle!
OTRO
TROLL JOVEN
¿Puedo
arrancarle el cabello?
CORO
DE TROLLS
¡Matadle!
UNA
TROLL
¡Jo,
jo, dejadme morderle una pierna!
CORO
DE TROLLS
¡Matadle!
UNA
BRUJA TROLL
(con
un cucharón)
¡Lo coceremos en caldo
de salmuera!
CORO
DE TROLLS
¡Matadle!
OTRA
BRUJA TROLL
(con
un cuchillo de cocina)
¿Y si lo asáramos a la parrilla?
¿Hervirlo en una marmita?
CORO
DE TROLLS
¡Matadle!
EL REY DE LA MONTAÑA
¡Mantengamos
la sangre fría!
PEER
GYNT
(perseguido
por los trolls jóvenes)
¡Dejadme,
canalla infernal!
(trata
de huir por la chimenea)
TROLLS
JÓVENES
¡Trolls! ¡Duendes!
¡Mordámosle
el trasero!
PEER
GYNT
¡Au!
(trata
de levantar la trampilla de la cueva)
TROLLS
JÓVENES
¡Cerrad
todos los agujeros!
UN TROLL VIEJO
¡Cómo
se divierten estos pequeños!
PEER
GYNT
(a un joven troll, que le
está mordiendo una oreja)
¡Quieres
soltarme, bestia!
(Luchan)
UN TROLL VIEJO
(golpeándole
en los dedos)
¡Ten
respeto, granuja, con un niño de la realeza!
PEER
GYNT
¡Una ratonera!...
(corre
hacia ella)
TROLLS
JÓVENES
¡Hermanos
duendes! ¡Cerradle el paso!
PEER
GYNT
El viejo es malvado, ¡pero los jóvenes son peores!
TROLLS
JÓVENES
¡Descuartizadle!
PEER
GYNT
¡Ah,
si yo fuera tan pequeño como un ratón!
TROLLS
JÓVENES
(rodeándole)
¡Estrechad
el cerco!
PEER
GYNT
(lamentándose)
¡Ah,
si fuera como un piojo!
(Todos corren tras de Gynt)
TROLLS
JÓVENES
¡Estrechad
el cerco! ¡Estrechad el cerco!
¡Descuartizadle!
¡Descuartizadle!
(Cuando Peer
Gynt tropieza y cae al
suelo, los trolls se arrojan sobre él)
¡Sacadle los ojos!
PEER
GYNT
(sepultado
por jóvenes trolls)
¡Socorro,
madre, me muero!
(Se oye el repicar de
campanas
de una iglesia)
TROLLS
JÓVENES
¡Cencerros
en la montaña!
¡Son las vacas de
"Sotana Negra"!
(Los
trolls huyen entre el bullicio y los gritos.
La sala se viene abajo.
Todo desaparece.)
Escena 7
Peer Gynt y el troll de
Etnedal
(Profunda
oscuridad. Se escucha como
Peer Gynt sacude al aire
una gran vara)
PEER
GYNT
¡Dame
una respuesta! ¿Quién eres?
UNA
VOZ EN LA OSCURIDAD
¡Yo
mismo!
PEER
GYNT
¡Fuera de mi camino!
LA
VOZ
¡Date
la vuelta, Peer! La montaña es bien grande.
PEER
GYNT
(quiere
ir hacia otro lado, pero tropieza con algo)
¿Quién
eres?
LA
VOZ
Yo
mismo. ¿Puedes tú decir otro tanto?
PEER
GYNT
¡Puedo
decir lo que quiero y mi espada puede cortar!
¡Ten
cuidado! ¡Eh, ahora la haré caer con todo su peso!
¡El
rey Saúl mató a cientos; Peer Gynt matará a miles!
(golpea)
¿Quién
eres?
LA
VOZ
Yo
mismo.
PEER
GYNT
¿Esa estúpida respuesta
es lo único que
puedes darme?
No dice nada claro.
¿Quién
eres?
LA
VOZ
¡El
gran Boigen!
PEER
GYNT
¡Ah,
ya!
El
enigma estaba negro y ahora se pone gris.
¡Fuera
del camino, Boigen!
LA
VOZ
¡Date
la vuelta, Peer!
PEER
GYNT
¡Cruzo!
(golpea)
¡Cayó!
(quiere
seguir, pero tropieza de nuevo.)
¡Oh!
¡Oh! ¿Hay más?
LA
VOZ
¡El Boigen, Peer Gynt!
¡El único!
Es al indestructible Boigen
a quien has golpedo.
¡El boigen está muerto y el
Boigen está vivo!
PEER
GYNT
(arrojando
la rama)
Este
arma está embrujada; ¡pero tengo mis puños!
(golpea
al aire)
LA
VOZ
Sí,
fíate de los puños, fíate de tu cuerpo...
¡Ji,
ji, Peer Gynt, así no alcanzarás la cumbre!
PEER
GYNT
(volviendo)
Adelante
o atrás, es lo mismo de largo...
dentro
y fuera, ¡lo mismo de estrecho!
¡Está
aquí! ¡Y allí! ¡Y siempre me rodea!
Creo que salgo, pero
siempre estoy en el círculo...
¡Di
tu nombre! ¡Déjame verte! ¿Qué cosa eres?
LA
VOZ
El Boigen.
PEER
GYNT
(tanteando
a su alrededor)
No
estás muerto. No estás vivo. Viscoso, brumoso.
¡Sin
forma! ¡Es como pelearse
con
una camada de osos gruñones y medio dormidos!
(gritando)
¡Golpéame
tú!
LA
VOZ
¡El Boigen no está tan loco!
PEER
GYNT
¡Golpea,
golpea!
LA
VOZ
El Boigen no golpea.
PEER
GYNT
¡Pelea! ¡Vamos!
LA
VOZ
El
gran Boigen vence sin pelear.
PEER
GYNT
Si fueses un duende que
pudiera pellizcarme...
¡Si fueses un troll, de apenas
un año!
Si fueses algo que
aplastar... Pero no eres nada de eso.
¡Ataca! ¡Boigen!
LA
VOZ
¿Y
bien?
PEER
GYNT
¡Emplea
la violencia!
LA
VOZ
El
gran Boigen vence con delicadeza.
PEER
GYNT
(mordiéndose
brazos y manos)
¡Que
uñas y dientes me desgarren la carne!
¡Tengo
que sentir fluir las gotas de mi propia sangre!
(Se
escucha el batir de las alas de grandes pájaros)
VOZ
DE PÁJARO
¿Aún astás aquí,
Boigen?
LA
VOZ EN LA OSCURIDAD
Sí, con pie firme.
VOZ
DE PÁJARO
Hermanas en la lejanía
¡volad
hasta encontradnos!
PEER
GYNT
Si
quieres salvarme, muchacha, ¡date prisa!
No
agaches la cabeza ni, tímida, bajes la mirada...
¡El
libro de himnos! ¡Tíraselo directo a los ojos!
VOZ
DE PÁJARO
¡Ya flaquea!
LA
VOZ
¡Le
tenemos!
VOZ
DE PÁJARO
¡Hermanas!
¡Venid rápido!
PEER
GYNT
Demasiado
caro se paga
una
hora de tan agotador juego.
(desvanecido)
VOZ
DE PÁJARO
¡Ya ha caído el Boigen!
¡Cógedle! ¡Cógedle!
(Sonido
de campanas y canto de salmos a lo lejos.)
EL BOIGEN
(jadeante,
se deshace en la nada)
Era una hembra demasiado
fuerte para mí...
ACTO
III
Escena 4
Muerte de Aase
(Aase
yace en su lecho de muerte)
PEER
GYNT
(Ata con una cuerda la silla donde descansa
el gato a la cama, coge un bastón
a modo de
fusta y se sienta en el borde de la
cama)
¡Arre!
¡Apresúrate, negrito!
Madre,
¿de verdad no tienes frío?
¡Jo,
jo, qué bien se va
cuando
Grane va a trote!
AASE
Peer
querido, ¿qué es lo que se oye?
PEER
GYNT
¡Las alegres campanillas del trineo, madre!
AASE
¡Oh,
no, no es eso, suena como a hueco!
PEER
GYNT
¡Ahora
cruzamos el fiordo!
AASE
¡Tengo
miedo! ¿Qué ese rugido que oigo,
ese
suspirar tan extraño y salvaje?
PEER
GYNT
Son
las píceas, madre, que gimen
en
el páramo. Estate tranquila.
AASE
Algo
brilla y resplandece en la lejanía...
¿De
dónde viene esa luminosidad?
PEER
GYNT
De
las ventanas y puertas del castillo.
¿Puedes
oír cómo bailan?
AASE
Sí.
PEER
GYNT
En
la puerta está San Pedro,
y
te pide que entres.
AASE
¿Da
la bienvenida?
PEER
GYNT
Sí,
con honores,
y
te ofrece vino del más dulce.
AASE
¡Vino!
¿Tiene también pasteles?
PEER
GYNT
¡Sí,
claro! Una bandeja repleta.
Y
allí, la difunta mujer del pastor,
te sirve café
y confituras.
AASE
¡Ah,
por la Santa Cruz! ¿Y nos encontraremos allí?
PEER
GYNT
Siempre
que tú lo desees y quieras.
AASE
¡Oh, Peer, qué bueno
lo que le traes
a tu vieja madre!
PEER
GYNT
(restallando
el látigo)
¡Arre, negrito, a
galopar!
AASE
Peer
querido, ¿vas por el camino correcto?
PEER
GYNT
(restallando
de nuevo)
Aquí, el camino se
ensancha.
AASE
Pero el traqueteo
me cansa...
PEER
GYNT
Ya
veo alzarse el castillo;
dentro
de poco el viaje llegará a su fin.
AASE
Descansaré
y cerraré un rato los ojos...
Confío en ti, ¡niño
mío!
PEER
GYNT
¡Galopa,
Grane, corcel mío!
En
el castillo hay mucha gente
y en
las puertas un gran bullicio.
¡Aquí llega Peer Gynt con su madre!
¿Qué me dices, señor San Pedro?
¿Que no
dejas entrar a mi madre?
Creo
que mucho tendrás que buscar
hasta
encontrar un pellejo tan honrado.
De
mí no hablaré;
puedo
volver al portón del castillo.
Si
quieres hacerme un regalo, te lo agradeceré,
si
no, me iré tan contento.
Me
he inventado demasiados cuentos,
como
lo del diablo en el púlpito;
y
he llamado a mi madre gallina,
porque
cacareaba y parloteaba.
Pero
a ella tenéis que honrarla y respetarla,
y
complacerla en todo;
hoy nadie
vendrá mejor que ella
de nuestra comarca.
¡Ah,
pero allí está Dios Padre!
¡San
Pedro, ahora vas a enterar!
"¡No seguirás de portero:
que
Aase, su madre, entre libremente!"
ACTO
IV
Escena 5
El ladrón y el impostor
(Amanecer. Paisaje
pedregoso desde el que se ve
el
desierto. Un ladrón y un impostor, disfrazado de
emperador, están ante
la entrada de una cueva. El
caballo del falso
emperador está atado
a una roca.
Jinetes en la lejanía.)
EL
LADRÓN
¡Mira cómo refulgen y se agitan
las
puntas de las lanzas!...
¡Mira,
mira!
EL IMPOSTOR
¡Y veo mi mollera
rodando por la arena!
¡Vete,
vete!
EL
LADRÓN
(cruzando
las manos sobre el pecho)
Mi
padre era ladrón,
así pues, su
hijo, tiene que robar.
EL IMPOSTOR
Mi
padre era impostor,
así pues, su
hijo, tiene que fingir.
EL
LADRÓN
Tu
suerte está marcada
y debes soportarla.
EL IMPOSTOR
(escuchando)
¡Pasos
en el bosque!
¡Hay
que huir!... Pero ¿dónde?
EL
LADRÓN
¡La
cueva es profunda
y
el Profeta grande!
(Huyen abandonando el
botín)
Escena 6
Danza árabe
(Oasis con la tienda
de un jeque árabe. Peer
Gynt
descansa con traje
oriental entre cojines.
Bebe café y fuma en una larga pipa. Anitra y
un grupo de muchachas bailan y cantan para él)
MUCHACHAS
¡El profeta ha llegado!
¡Suenen
flautas y tambores!
¡El profeta, el señor, el que todo lo sabe,
hasta
nosotras ha venido
cabalgando
sobre el mar de arena!
¡El profeta, el señor, el que jamás yerra,
hasta
nosotras ha venido
navegando
a través del mar de arena!
¡Suenen
flautas y tambores!
¡El profeta, el profeta ha llegado!
(Anitra baila una
danza más serena)
ANITRA
Su
caballo es tan blanco
como la leche que
fluye en las fuentes del Paraíso.
¡Poneos
de rodillas! ¡Inclinad la cabeza!
Sus
ojos son como estrellas, brillantes y dulces.
¡Ninguna
criatura de la tierra es capaz de sostener
el
brillo de su mirada, de fulgor estelar!
A
través del desierto ha venido.
Oro
y perlas surgen de su pecho,
y donde pisa, la luz.
A su paso cede la oscuridad,
el
simún y la sequía.
¡Él, el señor, ha
venido!
A
través del desierto ha llegado ataviado
como
hijo de la tierra.
La
Kaaba, la Kaaba está vacía.
¡Él
mismo lo ha proclamado!
MUCHACHAS
¡El profeta ha llegado! etc.
(Continua el baile al
son de una música asordinada)
Escena 7
Serenata de Peer Gynt
(Noche
de luna. Bosque de palmeras ante la tienda
de Anitra. Peer Gynt, con
un laúd árabe en la mano,
está sentado bajo un árbol. Su barba
y pelo están
cortados; parece notablemente rejuvenecido.)
PEER
GYNT
(Toca
y canta)
Cerré
la puerta del Paraíso
y
me guardé la llave.
La brisa del norte me empujaba mar adentro,
mientras que hermosas
mujeres,
temiendo un naufragio, en
la orilla lloraban.
Al sur, al sur se dirigía mi quilla
cuando las olas de la salada corriente se
alzaron.
Palmeras, orgullosas y hermosas, se balanceaban
coronando
la bahía donde yo
quemé la madera de mi barco.
Embarqué
entonces en el barco de desierto,
el
barco de cuatro patas,
que espumeaba
ante mis latigazos...
Soy como un pájaro errante; ¡oh, buitre!...
¡Gorjeo en cada rama!
¡Anitra, tan suave
como el aceite de
palma!
Será difícil que el queso de cabra de Angora
sea tan dulce manjar como
tú,
Anitra!
Escena 8
Peer Gynt y Anitra
(Ruta
de caravanas. El oasis queda muy lejos,
en el foro. Peer Gynt,
en su corcel blanco, lleva
a Anitra montada
sobre el arzón delantero.)
ANITRA
¡Déjame,
o te muerdo!
PEER
GYNT
¡Pequeña
bribona!
ANITRA
¿Qué
es lo que quieres?
PEER
GYNT
¿Querer?
¡Jugar a paloma y halcón!
¡Llevarte
lejos! ¡Hacer locuras!
ANITRA
¿No te avergüenzas?
¡Un anciano profeta!...
PEER
GYNT
¡Oh,
bah!
¡El profeta no es viejo, gansa!
¿Te
parece esto signo de vejez?
ANITRA
¡Suelta!
¡Quiero irme a casa!
PEER
GYNT
¿Y ahora coqueteas?
¿Piensas irte a casa? ¿Con el
suegro?
¡Eso estaría bien!
Nosotros,
pajarillos locuelos escapados de la jaula,
no
podemos ir de nuevo ante sus ojos.
Además,
hija mía, siempre es malo
quedarse
demasiado tiempo en el mismo sitio;
se
pierde la consideración,
aunque se ganen amistades...
sobre
todo si uno llega como profeta o algo así.
Se
debe de ser efímero, como un poema.
Ya
iba siendo hora de que mi visita finalizara.
Son
almas volubles esos hijos del desierto...
al
final, no había ni incienso ni oraciones.
ANITRA
Sí, pero, ¿eres profeta?
PEER
GYNT
¡Soy
tu emperador!
(intenta
besarla)
¡Mira
ahora cómo se pavonea mi palomita!
ANITRA
Dame ese anillo que
llevas en el dedo.
PEER
GYNT
¡Toma,
dulce Anitra, esta bagatela!
ANITRA
¡Tus
palabras son como un canto! ¡Suenan deliciosas!
PEER
GYNT
¡Qué
bendición saberse tan amado!
¡Descablagaré y
llevaré el corcel como tu esclavo!
(le da el látigo y se apea)
Mira, rosa mía, encantadora
flor,
quiero caminar sobre la arena
hasta
que
me golpee el sol y caiga
exhausto.
Soy
joven, Anitra, ¡tenlo en cuenta!
No debes juzgar mis actos
con tanta severidad.
¡Juegos
y bromas son propios de la juventud!
Si tu carácter no fuera
tan severo,
te
darías cuenta, hermosa y deliciosa adelfa...
que
tu amante hace bromas...
¡ergo
es joven!
ANITRA
Sí,
eres joven. ¿Tienes más anillos?
PEER
GYNT
¡Mira, doy saltos como
un cabritillo! ¿Ves?
Si
hubiese aquí hojas de parra, me coronaría.
¡Sí, soy joven! ¡Ey, quiero bailar!
(baila
y canta)
¡Soy
un afortunado y feliz gallo!
¡Picotéame, gallinita
mía!
¡Ey!
¡Jop! ¡Déjame repiquetear!...
¡Soy
un afortunado y feliz gallo!
ANITRA
Sudas, profeta, temo que puedas derretirte...
¡Dame
eso que te pesa, lo que tienes en la correa!...
PEER
GYNT
Conmovedor sentimiento...
¡Toma mi bolsa!
¡Aún sin
oro, el corazón amante se conforma!
(baila
y canta de nuevo)
Peer
Gynt, el joven, está loco de remate...
No
sabe ni sobre qué pie se sostiene.
¡Bah,
dice Peer!... ¡Bah, deja que se marche!
¡Peer
Gynt, el joven, está loco de remate!
ANITRA
¡Qué
deleite ver bailar a un profeta!
PEER
GYNT
¡Abajo
el profeta!... ¡Cambiémonos las ropas!
¡Vamos! ¡Dámelas!
ANITRA
¡Tu
caftán me vendría demasiado largo,
tu
cinturón demasiado ancho
y tus calzas demasiado
estrechas!...
PEER
GYNT
¿Y?
(se
arrodilla)
Infríngeme
al menos una pena violenta...
¡Es
tan dulce para un corazón amante el sufrir!
Escucha,
cuando vayamos a mi hogar, a mi fortaleza...
ANITRA
Hasta
tu paraíso... ¿cuánto tendremos que cabalgar?
PEER
GYNT
¡Ah,
unas mil millas!...
ANITRA
¡Demasiado
lejos!
PEER
GYNT
¡Oh, escucha!...
Tendrás
el alma que te había prometido...
ANITRA
Sí, gracia, pero me las
arreglaré sin alma.
Aunque si me pides un
castigo...
PEER
GYNT
(poniéndose
en pie)
Sí,
¡muerte y condena!
Algo
violento, pero corto... ¡para dos o tres días!
ANITRA
¡Anitra
obedece al profeta! ¡Adiós!
(Le
da un fuerte latigazo en los dedos y
sale huyendo a galope.
Peer Gynt se
quita lenta y
pensativamente la túnica
turca, pieza por
pieza. Finalmente saca
su sombrero de viaje del
bolsillo y se viste
de nuevo con ropas europeas.)
Escena 10
Canción de Solveigv
(Día
de verano en un bosque del norte. Cabaña con l
a puerta abierta y un gran cerrojo de madera. Astas
de reno encima de la
puerta. Un rebaño de cabras
junto a la cabaña. Una mujer
de mediana edad, rubia
y bonita, está sentada fuera, hilando a la luz
del sol.)
SOLVEIG
(ensimismada y
distraída para de hilar
y
comienza a hablar en voz alta)
Quizá
pasará el invierno, y la primavera,
y
el siguiente verano, y el año entero...
pero
finalmente vendrás, estoy segura de ello.
Aquí te aguardo, tal y como te prometí.
(Comienza a hilar
mientras canta
dulcemente, luego, se detiene)
Que
Dios te guarde, adonde quiera que vayas.
Que
Dios te bendiga cuando ante su trono estés.
Yo, aquí
debo esperarte hasta que vuelvas.
Y si tu me esperas...
¡allí nos
encontraremos amado mío!
ACTO
V
Escenas 1 y 2
Retorno a casa de Peer Gynt.
Tormenta en el mar. Naufragio
(Arrecifes y rompientes cercanos a la costa. El
barco naufraga.
Entre la nieblas se distingue un
bote con dos hombres. Una ola lo
sumerge. Se
oye un grito, seguido durante un
instante de silencio.
Poco a poco el bote sale a flote, apareciendo a
la
vista. Peer Gynt resurge
junto a la quilla)
PEER
GYNT
¡Ayuda! ¡El bote no
llega a tierra! ¡Me ahogo!
¡Socórrome,
Señor Dios... como está escrito!
(se
amarra firmemente a la quilla del bote)
Escena 5
Solveig en la cabaña
SOLVEIG
(canta
en la cabaña)
Ya
todo está preparado
para Pentecostés.
Querido
mozo mío,
¡qué lejos te hallas!
¿Vendrás?
¿Cuándo
vendrás?
Si
tu carga fuese pesada,
entonces
haz una parada...
debo
en verdad esperarte;
te
lo prometí.
Escena 6
Escena nocturna
(Noche. Páramo en el pinar. Un incendio forestal
lo ha desbastado. Troncos
calcinados a millas a la
redonda. Flecos de humo blanco flotan sobre
el
suelo. Peer Gynt atraviesa corriendo el llano.)
PEER
GYNT
Cenizas,
humo, el viento lleno de polvo...
¡Aquí
hay mucho trabajo que hacer!
Pestilencia
y podredumbre;
todo
es una tumba cenicienta.
Poemas
y sueños y saberes muertos
son
el fundamento de la pirámide;
sobre
ellos crecerán acumulándose
los
escalones de mentiras.
La
falta de cordura, el temor del arrepentimiento,
destacan
en su cúspide como inscripción.
Las trompetas de la
condenación proclaman:
¡Petrus
Gyntus Cæsar fecit!
(escucha)
¿No
son llantos de niños?
Llantos
que son como canciones...
¡Y
a mis pies ruedan ovillos...!
(da
patadas)
¡Fuera!
¡Interrumpís mi camino!
(se detiene y escucha)
LOS
OVILLOS
(en
el suelo)
¡Somos los pensamientos,
que deberías haber
pensado!...
Pies
para caminar,
deberías
habernos dado.
PEER
GYNT
(dando
un rodeo)
La
vida ya di a uno...
y resultó
un estropicio de piedras picudas.
LOS
OVILLOS
Elevarnos
debimos
como
voces desafiantes...
y sin embargo aquí debemos rodar
como
ovillos de lana gris.
PEER
GYNT
(tropezando)
¡Ovillo!
¡Maldito holgazán!
¿A
tu padre haces tropezar?
(huye)
HOJAS
SECAS
(volando
por el aire)
¡Somos los buenos
propósitos
que deberías haber
alcanzado!
¡Mira
como la desidia
tristemente
nos ha desgajado!
El
gusano nos ha roído
todas
las fibras,
jamás
pudimos extendernos
como
corona alrededor del fruto.
PEER
GYNT
Pero
no fue en vano vuestro nacimiento...
yaced
aquí en silencio y serviréis de abono.
SUSURROS
EN EL AIRE
¡Somos
las canciones
que deberías haber
cantado!
Miles
de veces
nos has reprimido.
En
el fondo de tu corazón
permanecimos
y esperamos...
nunca
nos buscaste.
¡Veneno
había en tu garganta!
PEER
GYNT
¡Veneno
hay en ti, estúpida voz!
¿Acaso
tenía tiempo para versos y tonterías?
(trata
de hacer un requiebro)
GOTAS
DE ROCÍO
(cayendo
de las ramas)
¡Somos lágrimas
jamás vertidas!
Agujas
de hielo, tan hirientes,
que pudimos
habernos derretido.
Ahora
se clava la aguja
en
el velludo pecho,
la
herida se ha cerrado;
nuestro
poder se consumió.
PEER
GYNT
Gracias,
- lloré en los salones de Ronden -,
¡y
no recibí sino una patada en el trasero!
BRIZNAS
DE PAJA
¡Somos
las obras;
que deberías haber realizado!
Las
dudas, tan asfixiantes,
nos
han aplastado y desmenuzado.
En
el Día Novísimo
vendremos
en tropel
y
unidas lo gritaremos...
¡Ay
de ti, entonces!
PEER
GYNT
¡Disparates!
¿Os atrevéis a
censurarme?
(camina más deprisa)
VOZ
DE AASE
(muy
lejana)
¡Puaf,
vaya conductor de trineo!
¡Ah, me has hecho volcar!
¡Está nevando, niño!
Malamente
me llevaste...
Me
has fallado.
Peer,
¿dónde está el castillo?
El
diablo te ha seducido
con
su látigo escondido.
PEER
GYNT
Mejor
que me escape cuanto antes.
Si
debo soportar los pecados del diablo
pronto
daré con la tierra...
¡Con los
míos tengo suficientes!
(corre)
Escena 10
Salmo de Pentecostés: "Bendita mañana"
FIELES
EN LA IGLESIA
(cantando
por el sendero del bosque)
¡Bendita
mañana
en
que las lenguas del reino de Dios
caen
sobre la tierra como acero en llamas!
De
la tierra a las nubes,
los
elegidos ya cantan
en
la lengua del reino de Dios.
Escena 11
Canción de cuna de Solveig
(Peer
Gynt se aferra con fuerza a Solveig,
hundiendo el rostro en su seno.
Sale el sol)
VOZ
DEL FUNDIDOR
(tras
la cabaña)
Volveremos
a encontrarnos en la encrucijada, Peer;
y
ya veremos si... No digo más.
SOLVEIG
(alza la cabeza, cantando suavemente)
¡Duerme,
mi queridísimo niño!
Yo
te acunaré, yo te velaré...
El
niño reposó en el regazo de su madre
y jugó
con ella todos los días de su vida.
El
niño descansó en el pecho de su madre
todos los días de su vida.
¡Dios te bendiga, alegría mía!
El
niño se reclinó cerca de mi corazón
todos los días de su vida.
Ahora está tan cansado.
¡Duerme,
mi queridísimo niño!
¡Duerme!
¡Duerme!
Yo
te acunaré, yo te ve laré.
¡Duerme!
¡Duerme!
FIELES
EN LA IGLESIA
(cantando por el sendero del bosque)
¡Bendita
mañana
en
que las lenguas del reino de Dios
caen
sobre la tierra como acero en llamas!
De
la tierra a las nubes
los
elegidos ya cantan
en
la lengua del reino de Dios.
SOLVEIG
Yo
te acunaré, yo te velaré...
¡Duerme
y sueña, mi queridísimo niño!
Traducido
y digitalizado por:
David
Revilla Velasco 2015
|